Jeg har præsteret en gang at sætte mig til at se en såkaldt skønhedskonkurrence bare for at grine ad de radmagre sild, svansede rundt og troede, at de var lækre. Samtlige 50 af dem kunne rende rundt om min seng, til de faldt om, uden at jeg ville så meget som løfte blikket fra min jumbobog (ja, dem hygger jeg mig med at læse nu og da).
Når jeg så falder over skønhedskonkurrencer som disse her, så bliver jeg helt glad, for her er der i det mindste noget at kigge på, og man skal ikke knibe øjnene sammen for at få øje på, hvilket køn konkurrenterne er.
Når det så er sagt, så er det jo super-trist, at der skal være forskellige skønhedskonkurrencer for kvinder, alt efter hvad de vejer. Gad vide, hvad der skete, hvis der faktisk dukkede nogle pige op med lidt former op til de gængse skønhedskonkurrencer.
Billedet her morer mig hver gang jeg kigger på det, for hvor er det typisk for os mennesker, at vi altid vil have det, vi ikke kan få. Men jeg morer mig også over, at vi stadig er en stor gruppe af mennesker derude, der faktisk foretrækker det “gamle” ideal. Vi går lidt stille med dørene, for man skal ikke sige alt for højt, at man faktisk ved flere lejligheder har set kvinder på både 100 og 150 kg, som var rigtig smukke og ikke så lidt attraktive, før man får et stort, fedt fetishist-stempel klasket i panden.
Fetishist? Tjoh, måske, ved ikke, eller også bare en for sent født hulemand, ELLER *gisp* en helt normal mand, der bare formaster sig til ikke at bryde sig synderligt om de moderne skønhedsidealer og faktisk synes, at den forhadte “fedme-epidemi” har forskønnet gadebilledet betragteligt.
Det er dejligt endelig at tale åbent om det, og jeg håber, at der er nogle, der vil slutte sig til mig. Jeg har læst nok på nettet til at vide, at I er derude, og at der er flere af jer, end man skulle tro!
Rundt er Smukt 