Don Juan-flodhesten Moto Moto fra animationsfilmen Madagascar 2 har smag for solide kvinder, og den slags fyre er der alt for få af på lærredet. Han er dejlig – men også noget stereotyp, uelegant og overfladisk, for at sige det mildt. Senere i filmen kommer han til kort, fordi han ikke kan formulere sig, og det også skinner igennem, at han ikke ser så meget andet i kvinden end det, der fysisk tiltrækker ham. Så SÅ dejlig var han heller ikke…
Dette lægger op til en diskussion af både, hvad feedere eller fat admirers/ fedmebeundrere egentlig ser i deres partnere – og hvordan man bringer sådan noget på tale på en ordentlig måde, både offentligt og over for en (potentiel) partner.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg chatter en del på Fantasyfeeder ( http://www.fantasyfeeder.com ) (det nok største online mødested for feeders, feedees, fat admirers, gainers og i det hele taget alt, hvad der kan krybe og gå af fedtglade mennesker fra hele verden). Jeg taler både med mænd og kvinder, og når man har tilbragt noget tid i chatten, finder man efterhånden ud af, at der er et stort antal mænd derinde, som ganske enkelt ikke kan formulere sig et hak bedre end den på mange måder stakkels Moto Moto.
Hvad de fedtglade ser i deres partnere bliver jævnligt berørt her på siden, og, som Moto Moto så poetisk siger:
“Jeg vil ha’ fedt
jeg vil ha’ flomme.
Jeg vil ha’ flæsk
jeg vil ha’ vomme
Jeg vil ha’ store,
nej større balder…
…så ja, det er, beskrevet med ca. samme præcision, som det er at kalde Afrika for “et land”, sådan, vi godt kan lide det. Alle finurligheder, det poetiske, det romantiske og kærligheden er ganske vist brutalt barberet væk, men skåret helt ind til benet har Moto Moto fat i noget centralt – for dette er den fysiske del af det, det visuelle, æstetiske og sensuelle. Spørgsmålet er som sagt, hvordan man siger det, hvis man ikke skal lave en Moto Moto og opføre sig så uelegant, at man får fremstillet sig selv om småpervers, undertrykkende, seksuelt afsporet, uintelligent, overfladisk og meget, meget mere – alt sammen ting, man forhåbentlig ikke er – og hvis man er, så må man få det tøjlet og modereret på en sådan måde, at man ikke bliver et ubehageligt menneske.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at feeders, feedees og fedmebeundrere /fat admirers ikke behøver mere dårlig omtale, end de allerede får. Skrækhistorierne er mange og sejlivede, og alt, hvad folk tit tror, de ved om folk som os er, at hvis man dater en feeder, ender det med, at man skal bæres ud gennem et hul i væggen på en specialbygget båre af 12 stærke mænd.
Men til sagen: Hvornår er det overhovedet nødvendigt at sætte ord på et emne som dette? Ja, enten så skal du til at…
- …betro dig til din partner om det – fx at du sætter pris på hans/hendes vægt(stigning) eller måske endda godt kunne ønske dig noget mere af ham/hende.
- …betro dig til en, som du ønsker skal blive din partner – at du værdsætter store former generelt og selvfølgelig specielt hans/hendes.
- …betro dig til din partner om, at du faktisk selv går og drømmer om at tage på.
- …indgå i en eller anden form for samtale omkring præferencer, hvor du må i gang med at forklare, at det ikke er alle, som er supervilde med det slanke ideal.
- …komme med en lille positiv bemærkning eller blot et ord i en hverdagssituation – ikke noget stort, men blot en tilkendegivelse af, at du altså sådan set ikke ser tykke mennesker som noget negativt eller nogen, der absolut burde slanke sig.
- …skrive/chatte om det på nettet – hvilket klart er en kæmpe udfordring.
Lad os tage situationerne ét punkt ad gangen:
1 og 2: Snakken med partneren eller med den, man ønsker som partner
Her kan jeg for alvor snakke m
ed, for her har jeg selv været. Hvordan får man lige sagt det? At man faktisk kan lide partnerens deller? Og at man meget nødig vil undvære dem? Det her er ikke bare lige ud ad landevejen, for der er en del på spil. Du står for at blotte en del af dig selv, som der hersker mange, og grimme, fordomme omkring, og der er en vis risiko for at få en trist reaktion.
Skyldfølelsen kan også nemt komme snigende, for står man ikke her og ønsker sig en usund partner? Det er for stort et emne at komme ind på lige her, men læs evt. afsnittet Rund og sund?, hvor jeg går lidt mere i dybden med det, og du kan også læse lidt her i afsnittet Fedt i parforholdet. Men generelt kan jeg sige: Slap af og vær ærlig over for dig selv. Vi kan ikke leve et risikofrit liv, og hvis vi kunne, ville det ikke være værd at leve. Forskellen er godt nok her, at man lader sin præference “gå ud over” partneren, men man skal huske, at hvis man ikke taler sammen om tingene i et forhold, finder man aldrig ud af, hvad den anden kan lide. Der er en chance for, at den anden finder tanken om, ikke at behøve at bruge krudt på at holde sig slank, ganske tiltalende, og så er der jo ikke længere nogen, noget går ud over, hvis begge er med på legen.
Men hvordan siger man det? Allerførst, hvis du er i et forhold allerede og ved, at det er den eneste ene, så sørg nu for at tale sammen – rigtig meget, så I lærer hinandens følelser og meninger om alt mellem himmel og jord at kende. Jo mere du ved om den anden, desto mere vil du også vide om, hvilken reaktion du kan forvente den dag, du vælger at krybe til bekendelse. Forhåbentlig vil der også stille og roligt vise sig en vej, og gør der ikke, må du springe ud i det, og så må det briste eller bære.
Det er i hvert fald en god ting at vælge sine ord med omhu. Man kan gør ikke klogt i at lave en Moto Moto, men da folk er forskellige, kunne der også godt tænkes situationer, hvor man netop gjorde som den delleglade flodhestefyr og med et skælmsk glimt i øjet fyrede sådan en omgang af. Men pas nu på. Man skal kende hinanden godt, før det er sikkert at servere det på dén måde.
Skal man servere en 12-retters menu for nogen, kan de godt blive lidt skræmte, hvis alle 12 retter bliver stablet foran dem i ét hug. Derfor, sørg for at lade små bidder falde. Ord, hentydninger positive bemærkninger, kærlige berøringer, i virkeligheden alt det, man altid bør give så rigeligt af i et forhold. Det tæller alt sammen, og hvis partneren altid møder accept og oplever at føle sig attraktiv over for dig, også hvis denne er lidt nede over måske at have taget på, så er der gode chancer for, at man en dag kan få den gode samtale omkring netop dette.
Én ting, der nok tæller mere end alle andre, men som også kan kræve en del mod: Hvis du oplever, at din partner møder fordomme eller kritik grundet sin størrelse, er det din opgave, altid at tage dennes parti. Han/hun må aldrig føle, at du er flov over at færdes offentligt sammen med ham/hende. Ingen skal være i tvivl om, at du er stolt over at gå side om side med din partner på gaden. Det kan som intet andet gøde jorden for nogle positive samtaler senere, og du har allerede vist, at du mener, hvad du siger.
Der kan tænkes mange lejligheder, der lægger naturligt op til, at man tager snakken. Her er, hvad jeg lige kan komme i tanker om:
- Hvis partneren har taget på – enten hvis du selv ser det på badevægten, eller hvis partneren beklager sig over det – ELLER hvis du er så heldig at få spørgmålet om du stadig synes, han/hun ser godt ud. Alt efter situationen er det et godt tidspunkt at tage samtalen op. Nogle vælger også at sørge for, at deres partner tager på først i den tro, at hvis først denne er blevet småtyk, så bliver der større chance for, at samtalen får et positivt resultat. Jeg kan ikke tilråde dette, da risikoen for at gøre den anden ulykkelig eller meget vred på dig også er til stede. Indrømmes skal det dog, at jeg også har talt med nogle, hvor netop denne strategi virkede ganske fint. Hvis du læser dette og overvejer, om din partner måske er i gang med at fede dig hemmeligt op, så er det ikke umuligt. Nogle tænder netop på tanken om at fede partneren hemmeligt op. Det, man KAN gøre, er at give partneren et glimt af, hvad man godt kunne tænke sig at gøre for denne, inden man tager samtalen op, fx ved at gøre rigtig mange eller alle pligterne i huset, ved at give morgenmad på sengen og generelt sørge for at forkæle denne godt og grundigt. Hvis denne reagerer positivt på den slags, så er det også et godt sted at tage snakken.
- Ved et måltid, fx på enten restaurant eller ved en buffet, hvor det ofte hænder, at folk kommer til at forspise sig. Kæresten kan måske droppe en kommentar om, at nu burde man ikke tage mere, for det sætter sig jo bare, eller at han/hun bliver tyk af al den mad, eller hvordan bemærkningen nu falder. Her kan du selv kontrollere til en vis grad, om du ønsker samtalen sat i gang ved måske at bringe partneren rigtig meget af dennes favoritmad eller generelt at opmuntre denne til at tage mere.
- Hvis der skal shoppes tøj, og du er med. Dette deler befolkningen i to dele. Nogle hader at have partneren med på tøjshopping, og andre ville elske, hvis han/hun gad. Jeg kan kun anbefale det. Det er en oplagt mulighed for at droppe en kompliment, og til selv at vise interesse for det tøj, den anden går med, og til at give gode råd. Gør det kun, hvis du mener det. Ingen halvhjertede forsøg her. Hvis der skal købes tøj i en større størrelse, er der også her god mulighed for at tage snakken.
- Hvis partneren får kommentarer omkring sin størrelse, enten fra venner, veninder, fra sin mor eller fra fremmede på gaden. Dette er en oplagt samtalestarter, og du kan starte den med pluspoint ved først at forsvare ham/hende eller på anden måde tage dennes parti. Alt efter, hvordan reaktionen på kommentaren og din støtte er, så vurder, om det er det rigtige tidspunkt til at gå videre og bekende kulør. Hvis den anden er ked af det over kommentaren, så vær forsigtig, men hvis du scorede mange point på din støtte, så se at få det sagt, men selvfølgelig på en pæn måde.
- Hvis du hører partneren give andre kommentarer om deres størrelse, enten så højt at kun du kan høre det, eller så de også kan. Du må ikke lade det sagte passere uden at reagere på det, men tænk dig godt om, før du åbner munden. Der kan være rigtig mange grunde til sådanne kommentarer, men generelt er det ikke noget godt tegn og siger ikke noget godt om den andens karakter. Dog kan kommentarerne også være tegn på usikkerhed og en trang til at fremstå mere attraktiv i dine øjne, så du bliver nødt til at gå til bekendelse i én eller anden grad her. Hvis partneren er et fornuftigt menneske, vil denne lytte til, hvad du har at sige, men hvis denne ikke lytter, men bare holder på sit, så er det det helt rigtige tidspunkt at sige farvel og tak på. Den anden er alligevel ikke værd at samle på, så.
- Og endelig er det også sket, at partneren selv tager snakken op, og I pludselig finder ud af, at I hver især prøver at sidde og fortælle hinanden det samme. Det sker derude i verden, at feeders og feedees falder for hinanden uden at ane det, men først senere finder ud af, hvilke hemmeligheder den anden gik og bar på. Så er der pludselig en helt anden snak, I skal have, og den handler om grænser og om, hvordan man nyder at have fundet den perfekte partner uden at gå helt over gevind og komme til at gøre ting, der er for ekstreme.
Udfaldet af samtalerne kan variere helt fra den komplette afvisning og endog et brud, og helt til den komplette accept og et meget stærkere forhold, hvor partneren går 100% med på legen og nyder det i fulde drag. I sidstnævnte tilfælde handler det selvfølgelig meget om gensidig respekt og tillid og om ansvaret for at passe på hinanden. I førstnævnte tilfælde, hvis der kun er afvisning og ikke noget brud, skal du jo så overveje, hvor meget det fylder for dig. Kan du leve uden? Kan du pakke det væk? Kan du nøjes med at småfantasere? Nogle kan godt helt pakke det væk, men normalt er det ikke sundt at krølle en hel side af sig selv sammen og smide den væk. Det ender tit med et dobbeltliv, hvor du så vil være én person offentligt og en anden, når du sidder ved computeren. Måske vil du endda lade dig friste til at have affærer senere, hvor du kan få dine fantasier opfyldt – hvilket ikke er opskriften på det lykkelige parforhold.
Jeg har desværre hørt fra flere store kvinder, at de har fået tilbud fra mænd om natlige stævnemøder, fordi de ikke ville ses offentligt med en tyk kvinde, men tændte seksuelt på dem. Det er både sørgeligt og ynkeligt. Stå ved, hvad du holder af, både for at få et lykkeligt liv selv og for at skabe et mere positivt billede af mænd generelt i datingverdenen. Det er ikke for smukt.
Til allersidst er der også måske det mest sandsynlige udfald, nemlig at partneren til en vis grad vil gå med på legen og sætter en grænse, fx ved at tage på til en bestemt vægt, eller ved at gå med til at spise meget mad en gang imellem.
3. Snakken med partneren om, at man selv ønsker at tage på
På mange måder ligner dette situationen, hvor man skal fortælle partneren, at man enten godt kan lide, at denne er godt i stand, eller at man ønsker, at denne lægger sig ud. Der er stadig meget på spil, men den grundlæggende forskel er, at det ikke er den andens krop, det handler om, men ens egen. Lejlighederne, hvor samtalen kan opstå, er stort set de samme, og man må lodde stemningen om, hvornår det er klogt at tage det op.
På en måde er det en sværere samtale end den første, fordi man ikke kan score point på at være positiv over for den andens størrelse. Din partner skal afklare med sig selv, om denne kan leve med at se på, at du tager på, og med at se den krop, han/hun lige nu finder attraktiv, forvandle sig til noget andet end da I startede med at være kærester.
Igen er det ikke til at spå om udfaldet, og det kan igen variere fra den totale afvisning til den totale accept, hvor han/hun går helt med ind i det og bliver lige så optaget af det som du selv. Ved den totale afvisning må du enten se dig om efter noget andet eller bedømme, om det er en side af dig selv, som du kan ignorere. Og vil du kunne affinde dig med at leve med den side af dig selv “skåret af”, eller vil du også begynde at leve et dobbeltliv, hvor du er en person om dagen og en anden om natten.
4. Fortælle om din præference til andre.
Seksuelle præferencer er trods alt sjældent noget, man diskuterer med vennerne over en kop kaffe – og dog. Hver eneste dag flyver der blikke, attituder, tonefald og bemærkninger igennem luften, som enten afspejler, hvad folk finder attraktivt, eller hvad de tror, andre finder attraktivt, og derfor ikke vil fremstå anderledes end dem.
Det er meget let for andre at komme til at tro, at det kun er det slanke, der er attraktivt. Stort set ingen steder i medierne siger de andet, og reklamerne på gaden bugner af radmagre sild, så hvad skulle man tro? Da vi har et ret stærkt flokinstinkt, vil vi nødig være særlingene, som mener noget andet, og derfor kan man teknisk set opleve en gruppe mennesker, hvor af ingen finder tynde kvinder attraktive, sidde og rakke ned på en buttet forbipasserende – simpelthen fordi man regner med at alle de andre finder det uattraktivt.
Jeg mener, at det er en pligt, at man i hvert fald en gang imellem tager bladet fra munden og smider bomben: At man nu meget godt kan lide mænd/kvinder, der er godt i stand. Dén skal folk lige sidde og tygge lidt på, og så skal man nok til at svare på en del spørgsmål. Er du meget heldig, vil nogen bakke dig op, men ellers vil du stå alene med din holdning.
Du har dog, uanset om du står alene eller ej, givet folk noget at tænke over og slået en lille revne i denne her polerede facade, hvor alle mener det samme. Nu er det pludselig ikke længere alle, og det kan betyde meget for en anden, der måske går og gemmer sig med de samme præferencer som du.
Hvis du dropper en sådan bemærkning i den rigtige sammenhæng, og hvor én, du har et godt øje til, overhører dig, kan du måske endda score nogle gode point for dit mod til at sige din mening, og samtidig har du på en måde allerede taget den svære samtale, du måske en gang kommer til at have med denne, hvis I ender på en date en dag.
5. positive bemærkninger til/om tykke mennesker
Det er en vanskelig balancegang at give andre mennesker komplimenter. På den ene side varmer de, hvis de bliver givet rigtigt, men bliver de serveret forkert, bliver det for meget, for vammelt, for slesk, og man kommer til at lyde, som om man er ude på noget eller bare generelt en trist person.
Det er et lotterispil, om en kompliment bliver vel modtaget, for nogle vil ganske enkelt blive irriterede, mens andre vil blive kisteglade.
Man kan også spørge sig selv, om det er muligt at være gift og gå og give komplimenter til andre, men det mener jeg nu godt, man kan. Så skal man bare træde endnu mere forsigtigt for at signalere helt klart, at man ikke er ude på løjer, men bare generelt har en positiv opfattelse af den anden.
Jeg har eksempler fra mit eget liv, hvor komplimenter har gjort lykke. En kvindelig kollega, der igennem de år, vi arbejdede sammen, tog en del på og ikke brød sig om det, lykkedes det mig at give en del pæne bemærkninger, og flere af dem var lige, hvad hun havde brug for, fandt jeg senere ud af. Hun havde stået og set sig i spejlet derhjemme og ikke været tilfreds med, at kjolen sad så stramt, så hun strålede som en sol, da jeg fortalte hende, at hun så rigtig godt ud i den – og lignende en, der mente 100%, hvad jeg sagde.
En anden kvindelig kollega, der var ganske stor og i mine øjne virkelig pæn, stod på et tidspunkt i vejen, og jeg stillede mig høfligt og ventede på at komme forbi. Da hun talte med en anden, så hun mig ikke, så jeg sagde, at selv om jeg egentlig nød udsigten, så var jeg desværre nødt til lige at smutte forbi. Også den gjorde lykke, og jeg fik lov at komme forbi.
Det er svært at finde en balance mellem positiv og venlig på den ene side og slesk eller ligefrem gammel gris på den anden. Man må prøve sig frem, men start i det små, måske bare med et varmt smil til en stor mand/kvinde i køen. Det gør jeg selv af og til, og får man ét igen, så ved man, at det er faldet i god jord.
6. Skrive/chatte om det på nettet
Hvis man er på Fantasyfeeder, så er det ikke svært. Der forventes det, at folk værdsætter tyksakker, så der er det bare at klø på. På sådan et sted betror folk én meget mere intime og sære ting end deres præferencer for store partnere eller for at være store selv.
MEN… hvis man er på en anden chatside, et debatforum eller en datingside, så er det en lidt anden snak.
På datingsiden kan man jo vælge at lade det være centralt for sin profil. Så vil det kun være interesserede, der tager kontakt.
På et debatforum kan man jo skrive, hvad man vil, men vil man have, at folk skal lytte og tænke og ikke bare afskrive én som afsporet, så skal man formulere sig ordentligt. Ellers får folk bekræftet deres fordomme om, at feeders og feedees har knald i låget. Det skader ikke kun dig, men alle andre, der skriver om det samme, så vælg dine ord med omhu. Vær gerne direkte, men ikke på en ulækker måde, og især da, hvis du faktisk gerne vil have skabt en debat og ikke bare vil have folk til at lukke af.
Men skriv meget gerne! Der står næsten ingenting overhovedet, og det er kun i små, skyggefulde afkroge af nettet, at et par stykker pipper nu og da, at de da meget godt kan lide frodige quinder, eller endnu sjældnere, at kvinder melder, at de godt kunne tænke sig en stor bamse af en mand.
Summa summarum
Alt i alt er det vigtigt at være åben om, at man holder af tykke mennesker og/eller sætter pris på selv at være godt i stand, og at være det på en ordentlig måde. Hvis vi ikke sørger for på en positiv måde at sætte ord på, at det altså ikke er alle, der er tilhængere af det slanke look, så vil vi for det første selv gå og blive ulykkelige af at brænde inde med det, vi en gang selv bedst kan lide, og for det andet vil alle de, der lever i den vildfarelse, at man er uattraktiv, hvis man er tyk, aldrig blive klogere.
Rundt er Smukt 