Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Restauranten

Forord

Historien hører til kategorien “weight gain fiction” eller forkortet “WG fiction”, som kunne oversættes lidt kluntet til “tage-på-fiktion”, hvor en eller flere af hovedpersonerne i løbet af fortællingen tager lidt eller meget på, ofte forbundet med en eller anden form for opvågnen til erkendelsen af, at den/de faktisk værdsætter forandringen. Historien her er oversat af mig fra engelsk til dansk (originaltitel: The Restaurant) med tilladelse fra originalforfatteren DrFeeder, som har sin egen, særdeles se- og læsværdige hjemmeside her: http://askdrfeeder.dyndns.org

Restauranten

”Pænt sted, du har her,” sagde den nydelige unge kvinde, som stod og så sig omkring i min restaurant.

”Tak,” sagde jeg.

”Du tog røven på min far i endnu højere grad end jeg troede”.

”Undskyld?”

”Jeg er Angela McAffrey.”

”Åh! Freds datter. Jeg er virkelig ked af det med din far. Han var…”

”Drop kondolencerne. Jeg vil have min del af restauranten.”

”Din del? Altså, ifølge aftalen jeg havde med Fred…”

”Den aftale er latterlig! Han lavede denne restaurant, og så da han blev syg, udnyttede du det bare til din fordel!”

”Det var overhovedet ikke sådan, det var. Da han forlod dette sted, var han ikke syg endnu – bare træt af forretningen. Han ville bare ud, men det kunne kun lige løbe rundt på det tidspunkt. Jeg kunne ikke købe ham ud.”

”Åh ja, så du fik ham til at acceptere gratis måltider i stedet for pengene, som du skulle have givet ham”

”Hov, det var hans idé! I øvrigt var stedet ikke ret meget værd på det tidspunkt. Og da han blev syg, spurgte han mig, om han kunne overlade måltidsrettighederne til dig, siden han ikke regnede med at leve længe nok til at få fordel af dem. Så det gjorde jeg – vi nedskrev og ordnede det hele på pæn og lovlig vis.”

”Jeg vil se, hvad min advokat har at sige til det!”

”Fint.”

Jeg så hende ikke i nogle få dage herefter, ind til en morgen, da jeg lagde mærke til, at hun spiste morgenmad i min restaurant ude på terrassen.

”Denne kaviaromelet er virkelig udmærket,” sagde hun ”Lige sådan som min far lavede dem.”

”Du har ret,” sagde jeg ”Det er en af hans opskrifter”

”Men det, jeg allerbedst kan lide, er, at den er dyr. Min far havde ikke råd til at lave disse her særlig  tit… men nu kan jeg få dem så meget som jeg har lyst til – og koste dig en masse penge.”

”Vil du ÆDE mig bankerot?”, spurgte jeg, mens jeg morede mig.

”Måske ikke ligefrem bankerot…men jeg har en særdeles god appetit. Og jeg spiser meget langsomt. Det er en skam at spilde al den bordplads i en travl restaurant som denne her… Du må hellere bare punge ud.”

”Hvad med din advokat?”

Hun rynkede irriteret panden. ”Åh, han tog en bunke penge for at fortælle mig, at der ikke var noget, han kunne gøre. Du har ret… Der er ingenting galt med aftalen. Den er helt igennem lovlig.”

”Jeg ville ikke have det godt med at betale dig,” sagde jeg ”Fred ønskede at være sikker på, at du havde det godt. Det er derfor, han overlod dig det hus, betalt og gældfrit. Og han sørgede for, at du også fik mad på bordet. Hvis jeg bare gav dig en masse penge, kunne du jo bare bruge dem og så være læns igen.”

”Det er MIT problem!”

”Hmm. Hvor meget vil du i øvrigt egentlig have?”

”140.000kr.”

”Nyd Deres morgenmad, Frøken McAffrey.”

Hun løj ikke om sin appetit. Hun kom til restauranten to eller tre gange om dagen, oftest i løbet af vores mest travle perioder, og spiste særdeles godt. En aften så jeg hende nedsvælge en forret med indbagte rejer, en salat, en 500-grams steak, en bagt kartoffel (med masser af smør) og et stykke ostekage til dessert.

”Du går hen og bliver tyk,” drillede jeg hende.

”Ikke mig,” sagde hun,”Jeg har et hurtigt stofskifte. Jeg tager aldrig på.”

”Heldigt.”

”Jep,” grinede hun. ”Det her er smaddersjovt. Uanset hvad du gjorde mod min far må jeg indrømme at du forstår dig på at køre en restaurant. Maden her er fantastisk”.

Hun gjorde kål på ostekagen og tænkte et øjeblik, som om hun prøvede at vurdere sin kapacitet.

”Årh, hvad pokker,” sagde hun, og bestilte endnu et stykke.

Jeg så hende på stranden den næste morgen, da hun kom op fra vandet efter en svømmetur. Hun havde en diminutiv bikini på, som ubestrideligt fastslog, at hun stadig var ret så slank.

”Jeg er imponeret,” sagde jeg. ”Du har virkelig et hurtigt stofskifte.”

Hun smilede. ”Ja, men det får sandelig også lov til at strække ud på din restaurant.”

Hun kostede mig egentlig ikke så mange penge igen sammenlignet med, hvad restauranten fik ind – men det blev efterhånden til en slags udfordring for mig. Jeg regnede med, at hvis jeg kunne få hende til at tage på, en forfængelig kvinde som hende, så ville hun helt sikkert opgive at prøve at æde mig ud af min restaurant. Og ideen med at fede hende op havde havde en vis erotisk tiltrækning på mig også – hun ville se fantastisk ud med nogle få ekstra pund på kroppen.

Så jeg begyndte at arbejde på menuen. Siden hun yndede at bestille dyre ting, sørgede jeg for, at den dyreste ting på menuen var én eller anden meget fedende specialitet. Ganske rigtigt – hun bestilte den.

Så opfandt kokken og jeg en ny dessert – chokoladepaladset. Dette var en betagende kreation af chokolade, is, mousse, flødeskum og forskellige likører specielt designet til Angela – Jeg havde efterhånden fået en ret præcis idé om, hvad hun havde smag for. Den var meget fedende og meget dyr.

Første gang hun bestilte den kunne hun ikke spise op. Der var en klausul i kontrakten, der krævede, at hun spiste det op, som hun bestilte, så hun måtte betale selv denne gang. Hun var rasende.

Nogle få dage senere kom hun ikke til hverken morgenmad eller frokost, men dukkede op efter 4, tydeligvis efter at have fastet hele dagen, og bestilte chokoladepaladset. Denne gang spiste hun tre fjerdedele af det, men var så igen nødt til at betale og gå.

Så stoppede hun med at bestille chokoladepaladser, men jeg lagde mærke til, at hun begyndte at drikke en masse cola. Hun spiste omtrent det samme som normalt, men skyllede det ned med tre eller fire colaer. Efter en uge med det, drak hun 5 eller 6 colaer til hvert måltid. ”Hun er i gang med at udvide sin kapacitet!,” tænkte jeg glad.

Så en dag bestilte hun endnu en gang chokoladepaladset. Hun klarede det bedre denne gang, men spiste stadig ikke helt op.

Hun dukkede ikke engang op næste dag, men dagen efter kom hun kl. 7 om aftenen, igen tydeligvis efter at have fastet hele dagen, og bestilte et chokoladepalads.

”Jeg tror, du klarer den denne gang,” sagde jeg til hende ved nitiden.

”Det ved jeg, jeg gør,” sagde hun. ”Gud, hvor smager det fantastisk!” Så tilføjede hun med et fåret grin ”Faktisk kunne jeg godt have spist op sidste gang, men mine bukser strammede for meget. Denne gang har jeg bukser på med elastik i linningen”

”Tager man en smule på`?”

”Nej! Men når jeg spiser så meget, begynder min mave at stikke ud.” Hun lænede sig tilbage i stolen og klappede sin runde mave. Den stak ret meget ud – jeg var sikker på, at hun havde taget på.

Og hun gjorde kål på chokoladepaladset. Men da jeg så hende i sin bikini senere den uge, var hendes mave ret flad. jeg kunne ikke tro det. Så så jeg grundigere efter. Nah, der var kommet lidt mere på. Man kunne ikke se hendes ribben mere. Hendes bryster udfyldte bikinitoppen bedre, og hendes hofter og ben så ud til at have flere kurver. Det var en beskeden, men afgørende, forbedring.

”Hvad glor du på?,” spurgte hun.

”Prøver bare at få øje på, hvor al maden er blevet af.”

”jeg har taget nogle få pund på,” indrømmede hun, ”Men jeg synes ikke, det ser grimt ud, synes du?”

”Nej, overhovedet ikke.”

”Og min mave er stadig flad.”

”Ikke ret meget længere,” sagde jeg, ”frokostspecialiteten er tacquitos.”

Hendes øjne lyste op. ”Lækkert! Jeg kan dårligt vente!”

Så der var håb. Ikke nok med at hun havde taget på, hun spiste også mere end nogensinde. Nu havde hun altid elastiske bukser på, når hun spiste, og hun spiste normalt, til hendes mave stak tydeligt ud. Hun havde også opnået en vis lokal bevågenhed – historien om vores aftale var sluppet ud. Hun fik efterhånden en gruppe venner, som opmuntrede hende i sin kamp for at få det bedste ud af aftalen – og faktisk opmuntrede hende til at spise så meget som hun kunne.

“Lad mig se den flade mave igen,” sagde jeg til hende en morgen før hun begyndte på morgenmaden. Hun havde lige været ude at svømme havde en badekåbe over sin badedragt (da min restaurant ligger lige ved stranden er folk ofte klædt meget uformelt.)

”All right,” sagde hun. Hun åbnede badekåben.

”Hold op med at trække den ind,” sagde jeg.

Hun lo

”Okay”

Ganske rigtigt, hun havde nu en lille men tydelig topmave. Hendes hofter havde fået lidt ekstra kurver, og hendes bryster truede med at vælte ud af bikinitoppen.

”Tilfreds?” sagde hun.

”Du ender med at blive fed med det tempo,” fortalte jeg hende.

Hun smilede bare, trak på skuldrene og tog en bid af sin spandauer.

Jeg kom ikke til at se hende i badedragt i en måned herefter, men uanset hvad hun havde på, var det alligevel tydeligt, at hun tog på. Hun havde en perfekt timeglasfigur, og den ekstra vægt gjorde den bare endnu mere udtalt.

Og hendes appetit var bedre end nogensinde. Hun fik sig oftest ét stort måltid om dagen, typisk aftensmad, hvor hun spiste mindst én forret (for det meste noget kalorierigt, såsom friteret mozzarella) og to hovedretter, en eller to desserter og en milkshake eller to. Derudover kom hun 2-3 gange om dagen for for at få sig en mellemmad – selv om hun spiste mere til mellemmad end folk plejede at spise til et helt måltid.

Så en dag så jeg hende ved stranden igen efter en svømmetur. Jeg gik helt i baglås. Aldrig havde jeg set nogen så smuk, så kurvet, så yppig… Jeg blev spontant hård af bare at se på hende.

”Jeg kan godt lide din nye badedragt,” fik jeg fremstammet.

”Den gamle blev for snæver,” sagde hun.

”Du bliver ret så…øh… trind…”

”Jeps,” sagde hun og klappede sin runde mave, som nu var så stor, at hun ikke kunne have trukket den ind selv om hun havde prøvet. ”Jeg er ligeglad. Denne topmave har kostet dig 40.000kr.”

Ironisk nok havde hun ikke kostet mig fem flade øre – hun var god for omsætningen. Hun havde fået folk til at snakke om restauranten. Og en masse af de desserter, jeg havde opfundet for at fede hende op, var blevet populære. Men det sagde jeg ikke til hende.

”Jeg troede, at du havde et højt stofskifte.”

”Åh jo, det er højt, men det kan ikke klare chokoladepaladserne. Og nogle af de andre specialiteter, du udpønser. Jeg er virkelig blevet bidt af det her spiseri. Jeg anede ikke, at det kunne være så sjovt. Jeg er næsten glad for, at du ikke købte mig ud. Men synes du, jeg er FOR…trind…?”

”For trind til hvad?”

”Du ved, for trind…til at være attraktiv?”

”Jeg ville ikke være bekymret. Nogle mænd foretrækker frodige kvinder”.

”Okay… Kender du nogen?”

”Jaeh, der er mig… Jeg synes, du ser bedre og mere sexet ud end nogensinde. Du var alt for tynd til at begynde med.”

Hun så forbløffet på mig.

”Vil det sige…? Al denne her tid, hvor jeg har taget på, der har du nydt det? Så du har bare lusket rundt og været liderlig over mig?”

”Øøøeh, hmmm…på enøh…måde…”

Hun så eftertænksomt på mig. Så kom hun hen til mig og lagde hånden på mit skridt for at mærke min erektion – som blev pinagtigt hård.

”Du tager ikke gas på mig,” funderede hun, ”Jeg har angrebet det her på en helt forkert måde.”

Så gik hun.

Jeg så hende ikke igen før den følgende aften. Hun kom ind, klædt på til at dræbe. Normalt gik hun i almindeligt tøj og så storartet ud i det. Nu var hun rigtig stadset ud og så fantastisk ud. Hendes kropsnære kjole fremviste en hastigt voksende kavalergang, omridset af hendes runde mave og hendes vuggende hofter. Skørtet nåede ned til  midt på låret og afslørede hendes skønne ben, der også var begyndt at få ekstra fylde. Jeg slog mig ned ved hendes bord.

”Hvad er lejligheden?” spurgte jeg.

”Årh,” sagde hun ”Jeg er bare stangliderlig. Jeg besluttede at pynte mig op og komme herned og finde nogen at forføre.”

Jeg gispede.

”Det vil være en ære atøhhh – være til tjeneste…”

”Næhnej – Jeg går aldrig i seng med nogen jeg prøver at forhandle en aftale hjem med. Det er uetisk.”

”Men jeg afslog dit tilbud.”

”Jeg har ikke givet op endnu. Hvad ville du sige til 120.000?”

”Glem det”

”All right. Hvad synes du om ham fyren dér i den røde skjorte? Han er ret nuttet.”

”Vent lige lidt. Siger du, at du vil gå i seng med mig, hvis jeg betaler dig de 120.000?”

”Naturligvis ikke! Jeg er ingen prostitueret. Men jeg går bestemt IKKE i seng med dig, hvis vi ikke får afsluttet denne her aftale. Jeg ved ikke… Ham fyren dér ser lidt stræberagtig ud. Måske ham i den sorte… nej, han er sammen med en anden.”

”Stop det. Du får mig til at sidde her med tilbageholdt åndedræt”

”Virker det?”

”Måske. Men hvis jeg købte dig ud, ville du ikke spise her here, og så ville jeg savne dig.”

”Men måske ville jeg blive din kæreste, og så ville jeg komme her så tit du ønskede.”

”Og jeg ville fortsætte med at købe mad til dig, er det pointen?”

”Ja, du vil da ikke have, at jeg taber mig vil du?”

Det her var fuldstændig gak, men på dette tidspunkt var jeg helt og aldeles vild af begær. Derudover kørte restauranten så godt delvis på grund af hende, så jeg havde rigeligt med råd til det.

”Men vi skal have vores advokater til at ordne kontrakten,” sagde jeg. ”Vi kan ikke gøre det før i morgen”. Tror du, du kan holde den gående så længe uden at forføre nogen?”

”Næh, men vi kan give hinanden hånden på det. Du er ærlig.”

Og det gjorde vi så.

”Hvad nu?,” spurgte jeg.

”Jeg er helt udhungret. Hvorfor ser vi ikke at få noget aftensmad.”

Da jeg skulle til at kalde tjeneren over, stoppede Angela mig.

”Misforstå mig nu ikke. Dette er en storslået restaurant.” sagde hun ”,men tror du ikke, vi kunne gå et andet sted hen for forandringens skyld?

Så vi gik ind på ”Chez When,” den smarte nye franske restaurant nede i byen, hvor hun ryddede en 5-retters menu af vejen.

”Lyst til noget dessert nu?,” spurgte jeg, da jeg så tjeneren med en bakke dessert.

”Jaeh, på en måde…”

”Hvad mener du med: På en måde”

”Jeg mener, at det har jeg, men må virkelig se at stoppe med at spise på den her måde. Jeg har allerede taget 15 kg på.”

”Lad være at stoppe nu. Du er kun lige i gang med at få former.”

”Virkelig? Synes du, jeg skal tage MERE på?”

”Så ganske afgjort. 5kg mere… mindst.”

”Godt så!” sagde hun glad, ”jeg håbede, at du ville sige det.”

Hun bestilte dessert.

”Jeg håber, du stadig er liderlig,” sagde jeg til hende, da vi forlod restauranten, ”for det ved jeg, at JEG er.”

”Det har du bare at være. Jeg ville hade at være nødt til at begå overgreb på dig.”

Jeg tog hende med hjem. Hun smed omgående kjolen, der var begyndt at blive ubehageligt trang.

”jeg har virkelig overgået mig selv i aften,” sagde hun ”Se på min mavse! Man ville tro, at jeg var gravid!”

”Ikke efter at have set dig spise så meget her til aften,” sagde jeg, mens jeg trak hende ind til mig og kyssede hende og kærtegnede hendes pragtfulde kurver og aede hendes topmave.

Tingene ændrede sig ikke så meget herefter – Hun spiste stadig på restauranten altid, men da hun nu boede i min lejlighed over restauranten, kunne hun bestille maden op til sig og spise uden overhovedet at stige ud af sengen. Eller hun kunne få leveret en snack, mens hun lå på sofaen og så TV, en af hendes foretrukne adspredelser. Og selvfølgelig elskede vi i tide og utide.

”Milde himmel!,” sagde hun en dag, ”jeg bliver virkelig godt og grundigt fed”. Hun var klædt i undertøj og betragtede sig selv i spejlet. Hun havde lige prøvet at tage et par jeans på og måtte give op. De var uhjælpeligt for små. Hun kunne ikke lyne dem.

”Naah,” sagde jeg ”Nogle ville nok sige sådan, men jeg synes ikke, du er mere end lidt trind i det – ret så trind….” Jeg lagde mine arme omkring hende og vuggede hendes voksende mave i mine hænder.

”Ja, altså, jeg har taget de 5 kg på, som du sagde, at jeg kunne tage på, jeg må hellere tage den med ro nu, tror du ikke?”

”Jeg ved ikke. Jeg havde ikke troet, at de 5kg ville se så godt ud på dig. Det ville da være en skam at stoppe nu.”

”Hvis jeg tager mere på, så vil jeg helt sikkert blive fed.”

”Og så? Jeg tror, det er din skæbne. Du bærer den ekstra vægt så smukt, at det er som om, du har talent for det. Du vil blive den mest pragtfulde fede kvinde i verden. Og i øvrigt, så er der belgiske vafler på morgenmenuen.”

”Åh, altså…øh…, nu du siger det, så ser jeg lidt afpillet ud. Du må hellere bestille nogen til mig.”

Jeg ringede ned til køkkenet om at få en dobbelt portion af specialiteten.

Da den ankom blev jeg så ophidset af at se hende spise, at jeg fik hende til at ligge ned og på siden på sengen og fortsætte med at spise, mens jeg elskede med hende bagfra og mens jeg så hende i spejlet, der var strategisk placeret ved siden af sengen. Da hun var færdig med vaflerne, begyndte vi at elske for alvor og kom snart en konklusion, så at sige.

”Wow,” sagde hun med et suk, da vi var færdige. ”Jeg tror, at du tænder mere på, at jeg tager på, end på noget som helst andet.”

”Hmjaeh, jeg tror, du har ret”

”Så du vil aldrig lade mig stoppe med at tage på, vil du?”

”Selvfølgelig vil jeg det. Jeg vil ikke have dig så stor, at jeg bragte dit liv eller helbred i fare eller noget… du kan stoppe præcis når du har lyst. Bare ikke sige stop endnu, bebe…”

”Laver du sjov? Hvis du bliver ved med at fodre mig så godt og bolle mig på den måde, så bliver jeg nøjagtig så fed som du vil have mig!”

”Åh…” Jeg klappede hendes udspilede mave blidt. ”Jeg kan ikke forestille mig, at du har lyst til flere vafler, har du?”

”Nej, men er det ikke ved at være tid til frokost? En cheeseburger med fritter ville gå fint nu…wow, hvad er det?” Hun kærtegnede min stådreng, der sprang op igen, da der blev talt om, at hun spiste mere endnu.

”Hvordan kom vi ind i denne onde cirkel?” sagde hun, da jeg rakte efter telefonen for at bestille noget frokost.

”Ved ikke, rent held, går jeg ud fra.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s