Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Chloe Marshall

Skriv en kommentar

Chloe Marshall

Blikfanget her er Chloe Marshall, som er lidt af en sensation. Ikke nok med, at hun er en ganske bedårende pige, så vandt hun i 2008 Miss Surrey-skønhedskonkurrencen i England – en helt normal skønhedskonkurrence!
Den gennemsnitlige model har et BMI på 18,9, dvs. lige på vippen til farligt undervægtig. Den yndige Frk. Marshall havde til konkurrencen et BMI på forfriskende 25,3 og viste altså hele 80 nydelige kilo frem på podiet.
Hatten af for, at hun trods fordomme og latterlige idealer havde mod til at møde op, og sandelig også hatten af for, at dommerpanelet havde modet til at give præmien til den, der virkelig fortjente den.

Jeg håber og beder til, at Chloe Marshall er et af de første spæde skridt mod en verden, hvor sygelig magerhed ikke længere bliver lovprist, og hvor mennesker, der vejer mere end gennemsnittet, ikke skal høre for det, få misbilligende blikke, kommentarer eller opleve diskrimination.

I øvrigt har jeg linket til billedet fra en anden interessant hjemmeside, dog på engelsk: http://www.lardbiscuit.com/chicks/chloem05.html