Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet


Skriv en kommentar

Spock og de fyldige kvinder

Og hvad har så et rumvæsen at gøre på en fedtvenlig blog? Mere end mange aner, for skuespilleren bag, den nys afdøde Leonard Nimoy, er ikke kun kendt for at have spillet vulcaneren Spock i Star Trek-filmene. Han var også fotograf, og et af hans større og mere kendte projekter går under navnet “The Full Body Project”, hvor han beskæftigede sig med svulmende, stolte kvinder i en lang række sort-hvide fotos.

Leonard Nimoy gik fuldt og helt ind for ligestilling og kvinderettigheder og gik ved flere lejligheder så vidt, at da det kom ham ham for øre, at hans kvindelige medskuespillere fik mindre i løn end han selv og hans mandlige kolleger, gik han til ledelsen og krævede det ændret. Dette forekommer muligvis oftere i 2015, men det gjorde det ikke ikke 60’erne og 70’erne, hvor han gjorde det.

Nimoys engagement i ligestilling greb også ind i hans virke som fotograf, hvor han bl.a. i sit værk “The Full Body Project” afbildede særdeles velpolstrede kvinder nøgne, og mange gange med et fast, udfordrende blik på iagttageren, der synes at sige “Jeg er her, jeg er tyk, og jeg er stolt af mig, som jeg er. Jeg har min fulde ret til at være her og vise mig frem for verden på lige fod med alle andre, og jeg har ikke tænkt mig at sidde i hjørnet og skamme mig over at være den, jeg er.”

Generelt bekymrede det Nimoy meget, at den gennemsnitlige tøjmodel vejer 25 % mindre end den gennemsnitlige kvinde. I praksis betyder det, at kun en forsvindende lille andel af kvinderne kan købe tøj, hvor de kommer til at tage sig ud som på modelbilledet, hvilket udsætter deres selvopfattelse for et konstant pres hen imod at være utilfredse med sig selv.

Nimoy udtaler selv, at hans billeder er et direkte modsvar til det pres for at skulle holde en str. 32, som kvinder hele tiden føler her i vesten.

Det værste ved denne skønhedsidealernes milliardindustri er, udtaler Nimoy videre, at grundpillen i den er at fortælle folk, at de ser forkerte ud.

Læs resten

Miriam Lenk – kunstnerisk kritik af kvindeidealet

1 kommentar

Miriam Lenk - En kunstners rejse i forståelsen af den fede krop.

Den 39-årige tyske kunstner Miriam Lenk er en kvinde, der går stille med dørene, for man kan ikke finde ret mange ord af hende nogen steder, og ej heller interviews. Til gengæld er hendes kunst anderledes bemærkelsesværdig. I sit virke fremstiller hun værker, der er en kritik af nutidens skønhedsidealer. De sætter spørgsmålstegn ved mediernes kvindebilleder og livsstilsmagasinernes “silikonevidundere” igennem de frodige kvindelige former og attributter, som de indeholder. Miriam Lenks værker spænder fra realistiske, men store, kvinder, over urealistisk store kvinder, til organiske kollager af kurver og dele af kvindekroppe, og igen nogle særdeles veldrejede nogle af slagsen.

Én ting er sikker: Miriam Lenk har hænderne skruet rigtigt på. Personlig finder jeg det behageligt at se på hendes værker, selv om hjernen kommer lidt på arbejde. Hvorfor mon lige den veludrustede rock-mama, hun har lavet, har guitarer som arme og en mund på maven?  Og hvad er den dybere mening med et par store, sensuelle læber iført englevinger, fyldig barm, stor mave, kvindeligt kønsorgan og blækspruttearme? Og så jo, måske, så giver det et meget godt billede af samfundets forventninger til kvinden, når det kommer til stykket. Hvad mener I?

Miriam Lenks værker kan findes på følgende sider:

http://www.saatchiart.com/mirschu

http://www.miriamlenk.de/yolanda.html

http://artodyssey1.blogspot.dk/2011/10/miriam-lenk.html

I øvrigt er billedet på blikfanget af statuen “Yolanda”, som står uden for Investitionsbank Berlin.

Fede piger er fede

Skriv en kommentar

Fede piger er fede

I er dejlige derude! Smukke, vidunderlige, unikke mennesker, er I. – Oog ganske attraktive i tilgift. Slap af og hav det godt med jer selv! Snup en is og en småkage – måske to eller tre – af hver. Glem rynker og dobbelthager ligesom i sangen; eller endnu bedre, se jer i spejlet og elsk dem, for de er en del af jer, og I er en del af dem! Hader I dem, hader I jer selv, og det gavner ingen.

Elsk dem i stedet, for det gavner alle. Jeres udstråling vil lyse op, hvor end I går, og jeres selvtillid vil sprede sig som ringe i vandet, smitte og lade glæde snige sig ind i andre smilehuller rundt omkring.

Maleriet hedder “Learn to love fat” (lær at elske fedt) og er malet af kunstneren og illustratoren Richard Wilkinson, der bor i London. Han har fremstillet illustrationer til mange magasiner og artikler. Lidt af hans produktioner ligger på hans hjemmeside http://www.richard-wilkinson.com , men resten må man google sig til.

Fernando Botero

Skriv en kommentar

Fernando Botero

“Dansende par” er blot et af et utal af den 80-årige colombianske maler Fernando Boteros værker, som alle har det særkende, at de mennesker (og af og til også dyr), de afbilder, er særdeles voluminøse, på en lidt oppustet måde.
Botero kunne jo mistænkes for at være fascineret af frodige former, hvilket han er blevet spurgt om ved flere lejligheder. Herom siger han selv:

“En kunstner tiltrækkes af bestemte former uden at vide, hvorfor. Du indtager et bestemt ståsted intuitivt, og så først senere forsøger du at efterrationalisere eller endda at retfærdiggøre det.”

Botero bruger størrelsen på sine skikkelser til at give de situationer, han sætter dem i, mere vægt; han monumentaliserer dem så at sige. Samtidig er der en energi, selvtillid, naturlighed og selvfølgelighed over personerne, som mange tykke, smukke mennesker kunne lære noget af.

Botero har igennem tiden været yderst produktiv, så skriv Botero på Google, og du vil have nok at se på for en god stund.

Skulpturer med frodige kvinder

Skriv en kommentar

Skulpturer med rigtige kvinder

Adam fra staten Colorado i USA har de sidste 20 år lavet skulpturer, og især hans “gudindeserie” er noget særligt. Adam siger selv blandt andet om sit arbejde:

“Det er så stor en stor glæde for mig, når jeg hører, at mine skulpturer har fået folk til at se sig selv i et nyt og mere positivt lys.
Fordi vi lever i en kultur, hvor store mennesker bliver set på som uattraktive, er der mange, der end ikke overvejer muligheden for, at der findes mere end bare den ene, meget snævre definition på skønhed her i verden.”

Se hele “Gudindeserien” her: http://www.adamsculpture.com/Goddess_Series.html