Rund og sund?

Når man siger, at man synes, at store mennesker er smukke, kan folk ikke lade være med at begynde at snakke sundhed. De kan simpelthen ikke lade være. Det i sig selv er usundt og et tegn på, at sundhed er ved at blive en tvangstanke hos folk i stedet for en livsstil. Ikke desto mindre fortjener emnet også en behandling her på siden, dog set gennem et lidt andet sæt briller end normalt.

Spørgsmålet er enormt stort, og der er ikke entydige ja- og nej-svar på det. Et væld af faktorer påvirker, om man er sund eller usund, og kun nogle af dem har man faktisk indflydelse på. Inden man dog begynder at tale om sundt og usundt overhovedet er man nødt til at definere, hvad sundhed er.

Definitioner på sundhed

Grundlæggende er der to måder at definere sundhed på

1. Det snævre sundhedsbegreb, der stort set indskrænker sig til, at så længe du ikke er fysisk syg, så er du sund. Sammenhængen sund=ikke syg er den, man ofte hører folk tage stilling til sundhedsbegrebet ud fra, men den rummer nogle problemer. Lad mig komme med et kort eksempel: Et kræftramt barn, der ikke har mange glæder i livet, ønsker sig en ordentlig skålfuld chips. Chips regnes af mange for at være næsten indbegrebet af usundhed, men her har vi at gøre med et sygt barn, der vil blive lykkeligt, hvis dette ønske bliver opfyldt. Måske har barnet/personen oven i købet ikke langt igen, men stadig vil det snævre sundhedsbegreb definere cihpsene som usunde trods det faktum, at de bidrager positivt til barnets livskvalitet.
2. Det brede sundhedsbegreb tager det hele med og ser krop og sjæl som et større hele, hvor alt skal spille sammen. Her vil det være sundt for kræftbarnet at få chipsene, fordi her vil barnet føle, at det får større livskvalitet.

Jeg vælger at gå efter det brede sundhedsbegreb, da jeg føler, at det giver langt mest mening.

Faktorer, der påvirker sundheden

Hver eneste dag udsætter vi mennesker os for et væld af risici. Det kaldes “at leve”. De allerfleste ting, vi gør, har på én eller anden måde indflydelse på vore liv, og nogle af dem øger risikoen for, at vi kommer til at leve kortere eller med flere problemer, end vi ville have gjort, hvis vi IKKE havde taget disse risici. Nogle af de ting, vi gør og er, kan ikke være anderledes, selv om vi måske godt er bevidste om, at der noget andet ville være bedre. For at sætte tingene lidt på spidsen, så er det svært at motionere, hvis man mangler arme og ben, selv om man godt ved, at motion ville være godt. Ikke desto mindre er det et valg for NOGLE mennesker, så sorter selv fra i det følgende, hvis der forekommer ting, der for dit vedkommende ikke er et valg.

De risici, vi hører mest om til daglig, er rygning, mad og vægt. Rygerne får drøje hug for tiden, men der bliver sandelig også langet ud efter dem, der har mere polstring omkring mavsen end gennemsnittet. De får skudt i skoene, at de er usunde, at de slår sig selv ihjel og meget andet. Denne side handler ikke om rygning, så jeg lader nu rygerne tage deres smøg i fred.

Smøgerne, pomfritterne og dellerne er dog bare en plet på det store sundhedslandkort, som vi nu skal udforske. Der er også en sand mangfoldighed af risici, vi IKKE hører om, blandt andet fordi det ikke er oppe i tiden. Lad mig nævne nogle stykker:

• Sæt dig ind i din bil. Trafikulykker koster hvert år masser af mennesker liv og førlighed. Bilosen giver byboerne lungekræft. Fremstillingen af bilerne forurener, og turen bag rettet er jo heller ikke ligefrem motion.
• Hør høj musik. Det er der mange, der gør, uden at tænke på deres helbred. Konsekvensen er høretab, og de fleste er mere eller mindre ligeglade.
• Tag på ferie. Krig, feriemave, farlige bakterier, flystyrt, flykapringer osv., ja, jeg siger det bare.
• Ifør dig et par højhælede sko. Ja, den er god nok. Det skidt skulle forbydes, for de giver deforme fødder og en solid risiko for ryg- og bensmerter senere i livet.
• Stress på jobbet. Hvem gør/har ikke det? Pas på, for det er en dræber. Mange mennesker sætter både deres fysiske og mentale helbred over styr på jobbet.
• Lad være med at besøge familien. Dødeligheden blandt folk, der ikke ser deres familie er markant større.
• BESØG familien og lyt til drilleri eller kritik fra de andre. Du har da vist taget på, hva? Hvad bliver det til med den uddannelse osv. Forskningsresultater viser, at følelsen af utilstrækkelighed over for sine nærmeste er næsten lige så stor en dræber som rygning. Det slår simpelthen folk ihjel ikke at føle, at de lever op til forventningerne hos dem, de sætter højest.
• Tag en løbetur. Jamen det er da sundt… Jotak, og det øger risikoen for fibersprængninger og at blive kørt ned i trafikken. Og løber du i byen, inhalerer du endnu flere partikler.
• Så en cykelttur, da. Højresvingsulykker, jeg siger det bare. Styrt og deslige. Cykling er farligt! Og det er videnskabeligt bevist,at har du cykelhjem på, passer bilisterne MINDRE på dig – som om de tænkte, at “nå, han kommer jo alligevel ikke til skade, hvis jeg kører ham ned.” Det gode er, at NÅR du så forulykker, så tager hovedet da i hvert fald ikke skade.
• Lad VÆRE med at tage en løbetur. Ja, det er søreme OGSÅ farligt, for kroppen skal bruge noget bevægelse for at kunne holde sig i gang.
• Snup et glas rødvin. Ja, pas nu på. Det er en nervegift, og ikke for meget af den. Din lever kan tage skade, selv af mindre mængder end anbefalingerne siger.
• Spis fisk. Jam… det er sundt! Jaeh… hvis man ser bort fra dioxinerne og kviksølvet.
• Lad VÆRE med at spise fisk. Mangel på selen og omega 3-fedtsyrer kan sænke dine børns intelligens, øge risikoen for allergi og generelt svække din krop.
• Lad dine børn hoppe i trampolin. Søg trampolin på youtube og se, hvorfor jeg ikke har en i haven…
• Lad være med at anskaffe en trampolin… Måske var det din eller ungernes eneste måde at have det sjovt med motion på?
• Dyrk sex. Uf, alle de overførte sygdomme.
• Lad være med at dyrke sex. Mangel på sex svækker  immunforsvaret, og en del personers mentale sundhed skranter grundet mangel på sex.

Og jeg kunne blive ved… men jeg tror, at jeg har understreget, at vi i vores helt dagligdags tilværelse træffer en bunke bevidste eller ubevidste valg, der på mere eller mindre uoverskuelig vis påvirker vores og endda andres fysiske og psykiske helbredstilstand.

Så til spørgsmålet: Kan man være både rund og sund?

Svaret er: Lige som alle de andre valg, man træffer i tilværelsen, påvirker ens kropsstørrelse og kost også i ét eller andet omfang ens fysiske helbred. I hvilken retning kommer vi tilbage til. Det mentale helbred hos folk, der vejer meget, er tit dårligt, men det er ikke på grund af dem selv, men på grund af de fasttømrede idealer, vi har i samfundet. Et utal af frodige kvinder og velpolstrede herrer derude føler sig grimme og ulækre, fordi de ikke kan leve op til idealerne, og de, der måske har det godt med sig selv på trods heraf skal nok blive forsøgt pillet ned af en eller anden fedthader eller slankeapostel, som har fundet et offer at enten fordømme eller prædike for. Ingen tvivl om, at ganske mange store mennesker simpelthen dør af, at ANDRE har et problem med dem. Den er svær at lave statistik på, men ikke desto mindre har jeg hørt og set nok til at vide, at det er sandt.

Til den fysiske sundhed kræves først og fremmest

1. at kroppen får bevæget sig, så muskulaturen ikke taber styrke, og så stofskiftet holdes i gang.
2. at den får nok af de forskellige næringsstoffer, både vitaminer, fedt, protein, kulhydrat, mineraler, antioxidanter osv., som den nu har brug for for at kunne fungere ordentligt, og at disse skal komme i en jævn tilførsel uden for store udsving.
3. at kroppen ikke udsættes for diverse gifte i større mængder end at den uden at blive stresset kan nedbryde eller udskille dem.
4. At kroppen ikke udsættes for fysiske belastninger, der enten gennem deres størrelse eller varighed kan skade den.
5. At kroppen får i snit 7,5 timers søvn i døgnet.

Til den mentale sundhed kræves først og fremmest

1. At man føler sig elsket, værdsat og tilstrækkelig og også elsker og værdsætter sig selv.
2. At man føler, at ens tilværelse giver mening.
3. At man ikke er stresset hele tiden (hvilket delvis går ind under pkt. 1, for stress har en del at gøre med utilstrækkelighed.)
4. At man jævnligt er i kontakt/rum med de mennesker, man elsker og sætter mest pris på – og at man HAR sådanne mennesker at føle sådan for.

En krop og et sind, der har disse 9 grundforhold på plads, er overvejende sundt uanset kroppens størrelse, form osv. Omvendt, er blot ét af disse punkter ikke ordentligt på plads, så er personen ikke ved optimalt helbred. Kun de færreste har alle 9 perfekt på plads, og det er ikke sikkert overhovedet, at de ved egen kraft på nogen tænkelig måde kan få det. Har man en forfærdelig familie, som man elsker, men som af én eller anden grund behandler én som det skidt de træder på, så koster det på sundheden, uanset hvor slank man er, hvor mange vitaminer, man får, eller hvor mange kilometer, man løber om dagen.

En person, der har en høj vægt, kan godt have alle disse forhold på plads og må derfor opfattes som værende grundlæggende sund på krop og sjæl. Vægten kan ganske vist være en fysisk belastning, men såfremt kroppen holdes i træning til at håndtere en sådan belastning, er det muligt.

Hvis man derimod er en person, som enten ikke får alle de stoffer, der er brug for, ikke bevæger sig overhovedet, ikke føler sig elsket eller værdsat, ikke føler sig tilstrækkelig, bliver belastet på job eller i hjemmet, ryger, drikker for meget, eller en kombination af en eller flere af alle disse ting, ja, så kan vedkommende ikke betragtes som sund – en tilstand hovedparten af den danske befolkning nok befinder sig i, når det kommer til stykket – selv den del, der godt kan lide at pege fingre ad andre grupper, som begår én af de “synder”, de selv afholder sig fra, men som så vælger at begå en anden i stedet.

You can’t win them all, som man siger. Måske elsker man sit job, som man synes giver enormt meget mening, selv om man stresser. Måske motionerer man, men holder også meget af en smøg i ny og næ. Måske er man højt værdsat i sin familie, men æælsker at ligge og flyde i sofaen dagen lang med gode bøger. Måske går man ekstremt meget op i at spise sundt, men har overhovedet ikke følelsen af at være elsket af ægtefællen eller af at have en mening med livet. Nogle mennesker nyder, selv om de derudover har helt normale liv og sunde grundforhold, følelsen af at tage på og have en stor, blød krop og ville føle sig helt forkerte uden.

Der er så mange kombinationer, som teknisk set ikke er perfekte. Ingen af dem er optimale, og alle vil de øge risikoen for, at vi dør tidligere, får hjertekarsygdomme, psykiske lidelser, diabetes eller andet. Alligevel er det til trods herfor langt fra alle mennesker, der ønsker at lave om på den livsstil, de har, fordi de finder deres nuværende tilværelse meningsfyldt. Det, de gør, giver mening for dem.

Som sagt har alle de valg, vi bevidst eller ubevidst træffer, sammen med de omgivelser, vi har, og de mennesker, der omgiver os, indflydelse på vores livsforløb og livslængde. Der kan være et utal af grunde til, at man er rund/tyk/fed, men hvis det er selvvalgt, eller hvis du holder af at se ud, som du gør, så er det med til at give dit liv mening og dermed bidrager det positivt til den mentale side af din sundhed.

Jeg opfordrer faktisk til sundhed, modsat hvad mange tror, når de læser denne side, men set i det brede perspektiv og ikke for enhver pris. For nogle mennesker giver det mere mening med en smøg efter sex end at lade være, mens andre ser mere mening i at køre 100 km til arbejdet i bilen end at skulle cykle til et job tættere på. Andre igen ser mere mening i at være en rund mor, i hvis bløde favn børnene kan putte sig, end i at være slank og veltrænet. Ja, de findes alle sammen derude med deres valg og fravalg, og alle er de at betragte som sunde i én eller anden forstand i mine øjne, hvis de er bevidste om deres valg og føler, at disse giver mest mening for dem.

Vægt og fysisk helbred

Hvad ved vi egentlig helt præcis om, hvad folks vægt betyder for deres helbred både her og nu og på længere sigt? Noget, men mange af resultaterne har det med at blive fejl- eller overfortolket, Forklaring følger.

Det, man oftest hører om i forbindelse med vægt, er diabetes. Derfor er det det, jeg kigger på her, men det, jeg siger om det, gælder stort set også for alle de andre dårligdomme, som folks vægt får skylden for.

Vægten spiller i sig selv en mindre rolle, end man skulle tro, ud fra, hvad alle går og siger. Igen drejer det sig stort set kun om, hvor mange af de 9 tidligere nævnte helbredsfaktorer, man kan sætte flueben ud for, derfor har jeg heller ikke vægten indført under nogen af punkterne. Fx skriver Netdoktor, at fede mennesker, der er i god form, ikke har forøget risiko for at få diabetes. Det, de helt præcist skriver, er, at “Undersøgelser viser, at veltrænede fede og overvægtige har en insulinfølsomhed, der svarer til den, man ser hos normalvægtige personer” – hvilket er stort set det samme. Så derfor, lad være med at hade kiloene på mavsen. Snup i stedet en rask cykeltur, hvor du både får pulsen op og nyder landskabet. Vis dig selv og hele verden, at man godt kan have 3 cifre på badevægten og nyde en tur i det blå med flagrende hår og lår. Løb, svøm, cykl, dans og vær glad. Problemet er faktisk, at mange mennesker grundet de mange fordomme over for folk med en høj vægt ikke kommer nok ud. Hvorfor gå/løbe en tur, for bare at blive hånet, få blikke eller kommentarer? Ingen gider løbe spidsrod mellem selvfede slankeapostle, der tror, at de har opnået frelse ved den hellige badevægt, og det, DÉT, er en af hovedårsagerne til, at mange ikke får rørt sig nok. Mange tykke bliver med andre ord slet og ret syge, ikke på grund af sig selv, men på grund af, at andre har et problem med dem.

En sidebemærkning: Hvis man holder meget af at spise/drikke rigtig mange letoptagelige kulhydrater (ting med få kostfibre og masser af sukker og stivelse), så skal man være opmærksom på, at dette kan give store udsving i blodsukkeret. Netop store udsving i blodsukkeret kan derimod – helt uafhængigt af ens vægt – have en hel del at gøre med diabetes. Det hører dog også under grundforhold nr. 2.

Noget helt andet: Ny forskning har i øvrigt også vist, at fedt på lår og hofter udskiller hormoner, der modvirker knogleskørhed hos kvinder, og at det derfor slet ikke er nogen dårlig idé at have lidt forråd siddende dér.

Vægt og motion

Meget kunne tyde på, at selv om der ganske rigtigt er et stort sammenfald mellem, hvem der får diabetes og hjerte-kar-sygdomme og hvem der vejer meget, så er det ikke sikkert, at sammenhængen er så entydig, som man skulle tro. Som nævnt spiller det at holde kroppen i god fysisk form virkelig meget for kroppens almene sundhedstilstand, og da en høj vægt ofte kommer af, at kroppen forbrænder mindre energi, end den får tilført, og at den lave forbrænding kan skyldes et lavt aktivitetsniveau, så er det i en meget stor del af tilfældene ikke vægten, der har skylden, men manglen på bevægelse. At gå benhårdt efter vægten er derfor at forfejle sit mål. Igen. Gå efter de 9 grundforhold og sørg for, at så mange som muligt er på plads. Så skal du bare se…

Men hvad så, hvis…

…man synes, det mest fantastiske i verden er at veje 170kg OG ligge i sofaen med en tallerken småkager og en god film på skærmen det meste af dagen?

Så gælder der samme forhold som for alle disse mennesker:

• Den, som gerne vil både have lov til at ryge og måske også få sig en brandert en gang eller to om måneden.
• Bjergbestigeren, hvis store kick er at kravle rundt på bjergsiden med risiko for at falde ned og komme til skade.
• Dig, når du sætter dig i bilen.
• Den unge mand, når han frivilligt melder sig i hæren.
• Racerkøreren, der med 300 km/t balancerer mellem eksistens og udslettelse.
• Mesterbokseren, der går efter hovedpræmien, selv om hans små grå bliver smadret.
• Pigen, der går i høje hæle for at se elegant ud og sætter både fødder og ankler på spil,
• Dig, når du køber appelsiner fra Spanien, som er fulde af sprøjtegift, fordi du hellere vil bruge pengene på en ferie til Gran Canaria end på at købe økologisk,
• Manden, der køber en bil med en stor motor, selv om alle statistikker viser, at der er direkte sammenhæng mellem motorstørrelse og antal ulykker, bilen i snit vil komme ud i.
• Og alle de andre…

Så gælder der, at må du sætte dig ned og begynde at tænke over tingene. Hvad giver mest mening for dig? Jo flere af de 9 grundforhold, du IKKE kan sætte flueben ud for, desto større grund skal du have til at undlade at sætte dem der; jo bedre argument skal du m.a.o. have over for dig selv for, at det er sådan, du vil have det. Hvis det giver dig en stor tilfredsstillelse, SELV OM du ved, at dette ikke teknisk set er de optimale forhold at lade krop og evt. sind arbejde under, så er det selvfølgelig den vej, du skal gå, når alt er vejet for og imod. Lad mig bruge en bil som billede: Der kan være grunde til at køre råddent i sin bil til rally, fordi man nyder oplevelsen, selv om det slider på bilen, og man godt ved, at den ikke holder så længe, som hvis man kørte pænt rundt med 50 km/t. Du sørger for at fylde olie på, polere, pudse, skifte reservedele, den får al den kærlighed, den kan ønske sig, men når du skal ud og køre, så får den en ordentlig spand kul. Trods den kærlige pleje vil din bil alligevel holde i kortere tid end hvis lille fru Hansen havde kørt i den, selv hvis hun måske endda havde givet den mindre kærlighed end du har. Til gengæld har du haft nogle helt fantastiske oplevelser i din bil, som du ikke ville være foruden.

Vi træffer alle sammen den slags valg, men vi skal dog stadig være klar over, at vi træffer dem, så vi bliver i stand til at vælge til og fra. At vælge, at en stor krop er vigtigere end at kunne gennemføre en triatlon eller at kunne klare trapperne til 10. sal er først og fremmest din beslutning, og giver det mening for dig, er det en god beslutning! Sørg for at holde krop og sind sunde på så mange måder som muligt, så du bliver i stand til i længst mulig tid at nyde de valg, du har truffet.

Det var mine tanker om sundhed i dette perspektiv.