Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Transfedt – namnam, nemt og rigtig, rigtig nasty!

Skriv en kommentar

Transfedt - namnam, nemt og rigtig, rigtig nasty!

Noget af det, man oftest hører om, når det kommer til at have nogle ekstra pund på sidebenene, er risikoen for at få hjertekar-sygdomme. Blodårerne stopper stille og roligt til af stivnet arvæv af celler, der er så fyldt med kolesterol, at de ikke kan komme af med det og til sidst dør. Skorperne bliver tykkere og tykkere, og kan enten løsrive sig eller bare lukke for kredsløbet. Et sandt skrækscenario.

Kurene er mange: Motion, kolesterolsænkende medicin, mindre fedt i maden, mindre mættet fedt, og sidst, men langt, langt fra mindst: slankekure! Jo mindre fedt, der er på kroppen, siger den logik, jo mindre kan der komme ud og sætte sig i kredsløbet.
For ganske nylig kom nyheden så også frem. Det virker! Folk slanker sig, og de pisker rundt og motionerer, og kosten er så støvsuget for fedt, at børn af de mest hysteriske forældre dårligt nok kan få tilstrækkeligt af det til at opbygge deres nervesystem under opvæksten. Og folk lever længere, og hjertekarsygdommene er på retur, og hvor er det alt sammen dejligt.

Og hvad har sådan et indlæg så at gøre på denne blog? Det har det at gøre med det, at ovenstående kun er en halv sandhed. Hele sandheden er nemlig, at der mangler én faktor i regnskabet, som sandsynligvis er den enkeltfaktor, der tæller aller-allermest: Transfedt – eller rettere manglen på det. Jeg bringer et kort indslag om transfedt, før jeg går videre:

Kort om transfedt:
Det fedt, vi får fra naturens produkter, er for det allermeste det, der kaldes cis-fedt (se også billedet til artiklen) – med undtagelse af lidt af fedtet fra drøvtyggere. Forskellen er så uanselig, at man ikke skulle tro, den betød noget, men som det ses, slår cis-fedtsyrerne et “knæk”, mens trans-fedtsyrerne er næsten lige. Det betyder i praksis, at transfedt er meget nemmere at “stable”, og pakke tæt sammen, og det giver det nogle rigtig fine egenskaber inden for madlavning. Transfedtet kan lægges næsten ligesom papirark oven på hinanden og er let at rulle meget, meget fladt (og jep, det gør det fantastisk til at lave wienerbrød med). Cisfedtet, det normale fedt, er lidt sværere at have med at gøre, men det er altså det, de fleste organismer i naturen laver. Det betyder også, at vi er bygget til at nedbryde cisfedt – men IKKE transfedt. Ligesom folk kan lide af laktoseintolerans, hvor det handler om, at de ikke kan nedbryde mælkesukker, så lider ALLE mennesker i verden altså af transfedt-intolerans. Det er MEGET svært for vores kroppe at bruge transfedtet til noget, og derfor vandrer det rundt og rundt i kroppen, kapslet ind i små kolesterolpakker, og nedbrydes kun ganske langsomt – og ender med at nå at beskadige kredløbet. Bare nogle få gram om dagen er mere end kroppen kan nå at håndtere, så transfedt er virkelig noget skidt.
Transfedt opstår også, når man varmer normale, naturlige olier op i længere tid ad gangen. Så sker det, at “knækkene” på cis-fedtet retter sig ud en gang imellem, så jo flere gange man genbruger sin fritureolie, jo flere transfedtsyrer vil den indeholde. Derfor kan man med rette overveje palmin, som godt nok er mættet, men som ikke indeholder de her knæk, der kan rette sig ud – eller også bruger man kun sin olie én gang, højst to. Det er kun umættet fedt (dvs. flydende ved stuetemperatur), der indeholder nævneværdige mængder af disse “knæk”.
I mange år dannede den proces, man fremstillede margarine med, også en hel del transfedt i slutproduktet. det gjorde margarinen bedre til at lave mad med, men langt farligere for kroppen. Det sidste ignorerede man i mange år, og folk var villige til at glemme det, for margarinen var jo god…

Der er som sagt naturligt transfedt i fedt fra drøvtyggere, inklusive fedt fra mælk. Men lad nu være med at smide piskefløden i skraldespanden. Forskningen tyder nemlig samtidig på, at det naturlige transfedt er langt mindre farligt. En af grundene er, at molekylerne er mindre og dermed nemmere for kroppen at håndtere.

Så vidt transfedt, og nu tilbage til den store nyhed om danskernes stigende sundhed:
Midt i al selvrosen kom det nemlig samtidig frem, næsten hvisket ud mellem to sætninger, at nåja, hovedårsagen til danskernes stigende sundhed var jo nok egentlig, at man i 2003 forbød transfedt i dansk mad. Det er der ikke nogen andre af de lande, vi plejer at sammenligne os med, som har gjort.

Jeg sammenligner det med en holdkaptajn for et racerteam, der står og praler af holdets sejr: “Vi er meget stolte af vores succes, men vi har også gjort meget for at vinde. Vi har sprøjtet en ekstraglat lak på, dækkene er lavet af en særlig type gummi, alle lejer er nu af teflon, og vores kører har været i skarp træning siden sidste løb. Åh, og så har vi også sat en dobbelt så kraftig motor i….”

Jeg siger IKKE, at bevægelse ikke kan være godt for kroppen, og jeg siger IKKE, at folk ikke skal spise varieret, men jeg SIGER, at det er særdeles tankevækkende, at forbuddet mod bare ét kunstigt stof i den danske mad kan forbedre folks generelle helbredstilstand i så høj grad. Det er OGSÅ tankevækkende, at så stor en del af skylden for folks hjertekar-sygdomme slet ikke ligger hos deres vægt eller deres kost.

Og selvfølgelig har man været ekstra udsat, hvis man er glad for fede sager, for der har forekomsten af transfedtsyrer været ekstra høj. Og nej, det skal man ikke føle skyld over, for det er en naturlig trang, som har fulgt os siden stenalderen. Sørgeligt er det bare med de mange, mange liv, det har kostet, at industrien har fyldt vores mad med et så skadeligt stof. Man fristes til at spørge, hvor mange flere af den slags stoffer der mon er i vores mad, og om der mon er andre ting, tykke mennesker får skyld for, som heller ikke i lige så høj grad skyldes deres vægt som de stoffer, industrien tilsætter vores mad.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s