Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Fordomme om feederism/feedism

Skriv en kommentar

Her for ganske nylig faldt jeg over en artikel på nettet, hvor en feeder tog hul på alle de fordomme, der hersker omkring feederism. Jeg har simpelthen taget rub og stub og oversat til dansk, for jeg synes, det alt sammen hører hjemme her på siden. Originalen kan findes her: http://moralfeeder.wordpress.com/

Top 10 myter og stereotypiske opfattelser af feedere/feeders

– Af MoralFeeder
Kærlighed er ikke retfærdig, og den er endnu mere grusom mod feeders og feedees, som ikke kan nyde godt af nutidens samfunds seksuelle åbenhed. Meget negativitet kommer fra skrækhistorier, som dukker op fra adipositivitetsfronten eller fra nyhedshistorier der dækker feeder/feedee-forhold, som er kørt helt af sporet.

Det negative billede hænger ved i offentlighedens øjne, fordi glade, succesfulde, trygge og kærlige par (som udgør langt størsteparten) er rimelig gode til at passe sig selv og deres egne finurligheder uden at være direkte forsidestof. Så vi ender med at blive dømt ud fra de værste og mest frastødende eksempler. Forestil dig, hvis det samme var tilfældet med noget så harmløst som fodfetishisme? – Hvis alle, der syntes at fødder var smukke, blev taget for at ville skære dem af ved anklerne?

Min pointe er, at der er brådne kar, som er feeders og feedees. Men der er brådne kar alle steder i ethvert udsnit af befolkningen, og vi burde ikke blive dømt ud fra andres umoralske handlinger – ej heller burde vi forsvare dem.

Nedenfor opstiller jeg de 10 stereotyper, jeg finder mest irriterende og og bekymrende. Der er en kerne af sandhed i nogle af dem, men i det store og hele er de simpelhen diskriminerende.

10) Feederism forekommer altid i selskab med andre former for fedtfetichisme

Det  bliver generelt antaget, at feederism altid kommer i følgeskab med fedtfetichisme og vice versa. Dette er ikke sandt. Der er talrige Fat Admirers (fedtbeundrere), som ikke er feeders, præcis ligesom der er der masser af Store Smuke Mennesker, som ikke ønsker at tage på. I den modsatte ende af spektret er der feeders og feedees, som nyder det at tage på, men som ikke finder det, at tage på til over en gennemsnitlig vægt, særlig attraktivt. I følgeskab med hele rodebutikken kommer en mangfoldighed af beslægtede-men-alligevel-ikke-helt-det-samme fetisher: Stuffing (spise, til man er virkelig stopmæt, eller putte puder under blusen o. lign.), squashing (masning, fx at blive siddet på af en meget tung partner), forkælelse etc… af hvilke ingen nødvendigvis forekommer hos en given Feeder, feedee, FA eller Stor Smuk Person, selv om de bestemt er ret populære.

9) Alle feeders ønsker at gøre deres elskede så fede som muligt, uden grænse.

Dette er en almindeligt forekommende udtalelse fra anti-feederism kritikere, ofte er det selve omdrejningspunktet for hele deres argumentation. Mens der er feeders, der tænker på denne måde, har størstedelen enten en øvre grænse for, hvad de finder attraktivt eller vil tage hensyn til helbred, førlighed og praktisk ladsiggørlighed. For de fleste udøvende feeder/feedee-par er der næsten altid en begrænsning for, hvor store de vil blive. Selv feeders, som fantaserer om at gøre deres partner grænseløst fed er generelt glade ved at holde det bare der – som en fantasi.

8) Feedees er selviske, dovne og/eller selvdestruktive, og feeders gør det muligt for dem at være det.

Der er både en korrelation (sammenhæng) og en skelnen her, mellem at tænde på grovæderi og dovenskab og så faktisk at være selvisk og doven. Folk, der deltager i seksuelle rollespil er sjældent naive cheerleaderpiger og fodboldspillende, halvdumme muskelbundter. Der er bestemt nogle feedees, der er uproduktive og selviske, men det er jo også sandt for ”almindelige” kvinder. Mange feedees sætter simpelthen bare ikke særlig stor pris på fysisk aktivitet i den elektroniske tidsalder, men er i stedet intellektuelle dynamoer, der udspyr skrivning og kunst eller kaster sig over andre kreative bestræbelser.

De mere skarpe skritikere af feedees refererer generelt til vægtøgning som værende selvdestruktiv opførsel og en risiko for deres sundhed. Tjah, det er alkohol og faldskærmsudspring også. De fleste feedees ved, hvad de gør, kender risiciene (som er meget, meget lavere, hvis du tager på på en fornuftig måde), og ønsker at gøre det alligevel. Det er deres beslutning og ikke nogen som helst andens – feedee’en kender sin egen sundhed og dagsorden bedre end kritikeren gør. Selv om bekymringen for deres helbred kommer i god mening, bliver den oftest formuleret negativt, hvilket leder mig til at tro, at det ofte blot er et selvretfærdigt forsøg på at forklæde, at intolerance er det sande motiv for kommentaren.
Det er forbløffende, at vi er villige til trygt at overlade til andre at tage vare på både vores sikkerhed og helbred i farlige eller vanedannende situationer, men i det sekund, fedt bliver involveret, råber alle vagt i gevær. Det kaldes dobbeltmoral.

7) Feeders er af natur manipulerende og vil misbruge partneren følelsesmæssigt.

Jeg lægger et par links ved:
http://www.womanist-musings.com/2010/11/fat-girls-and-feeders.html
(bemærk, at linket ovenfor hævder, at der ikke er nogen forskel på FAs (fedtbeundrere eller fedmebeundrere) og feeders, hvilket demonstrerer punkt 10)
http://www.rotunda.com/people/yohannon/no_feeders.html
Jeg vil ikke argumentere imod noget af, hvad de nævnte artikler siger. Jeg er enig i, at de situationer og forhold, der er beskrevet, er forfærdelige og er eksempler på misbrug. Jeg vil dog argumentere imod den diskrimination, der er indbygget i måden, artiklerne er skrevet på.
Ja, der er feeders, der er manipulerende, og som udøver psykisk vold, som bekymrer sig mere om opfedning end om helbred, ønsker og glæde hos partneren, som vil true med at gå eller miste interessen, hvis deres partner beslutter at stoppe med at tage på. Men der er også ”normale” mænd og kvinder, der er manipulerende, som er udøver vold mod andres følelser, som bekymrer sig mere om sex end om deres partners ønsker eller glæde, som vil true med at gå eller miste interessen, hvis deres ”almindelige” seksualitet ikke bliver tilfredsstillet.
At dømme alle feeders på de værste eksempler er ikke bedre end at dømme alle mænd ud fra en lille procentdel sociopater/psykopater.
Endnu værre er det, at det at diskriminere imod feeders for deres fetish er decideret skadeligt og med til at skabe sociale forhold, der opmuntrer foragtelige mentaliteter og forhindrer gode rollemodeller i at stå frem. At fordømme feeders og feedees – som ikke valgte deres fetish – ”sender ikke et stærkt signal imod” misbrugssituationer eller ”hjælper med at forhindre” dem. Hvis det gør noget, fastholder det forhold, som giver grobund for misbrug: ingen opmærksomhed, socialt pres og hemmelighedskræmmeri.
6) Feedees er følelsesmæssigt skrøbelige individer som er blevet forført til at tilfredsstille deres feeder.
Jeg tænker, at denne stereotype opfattelse kommer af forvirring omkring ordet feedee. Der er grundlæggende to slags feedees: Dem, der er feedees på grund af deres partner og dem, der er feedees fordi de er feedees.
Kritikken af feederism glemmer ofte at nævne eller at tage ordentligt højde for, at feedeeism (bemærk staveforskellen) er helt sin egen fetish. Af en eller anden grund har kritikere svært ved at begribe, at der findes mænd og kvinder, der finder tilfredsstillelse ved at tage på. Hvis de beslutter, aktivt at tage på, gør de det for sig selv, lige så meget som (hvis ikke mere end) for deres partnere. Mange feedees vil endda vælge at tage på, selv hvis de er singler, uden opmuntring, eller selv på trods af modstand fra en eventuel partner.
Feedees er ofte særdeles viljefaste, stærke, uafhængige og mentalt solide. At insinuere, at de har en svag vilje eller er lette at forlede er en fornærmelse mod deres intelligens.
Nogle store kvinder eller selv små ditto, som ikke er feedees, finder sig nogle gange en partner, der viser sig at være en feeder. Nogle af dem beskriver sig selv som ”foodees” eller ”nysgerrige”, og kommer måske til at sætte stor pris på feeder-siden af deres partners seksualitet. Det er deres beslutning.
På den anden side ser vi også mønstre, hvor feeders i et forhold vil besnakke og følelsesmæssigt afpresse en partner til at tage på mod sin vilje. Uanset om partneren er en feedee eller ej, så er dette et misbrugsforhold, og der er ingen undskyldning for det. Du skal og bør have omsorg for din partner ud over den seksuelle akt. Nogle feeders påstår, at det er så stærk en iboende del af deres seksualitet, at deres partner ikke længere kan tilfredsstille dem seksuelt, og at beslutningen om at forlade partneren var svær. Dette er en moralsk anløben tænkemåde. Men der er måder at stimulere feeder-trangen inden for fantastiens sikre rammer, og hvis det ikke virker, så skulle du ikke være gået ind i et forhold, hvor sex var det drivende element. Den slags forhold er dømt til at kuldsejle i det lange løb.
Det smerter mig på vegne af alle dem, som er end i et misbrugsforhold med en feeder, uanset køn. Tillad mig at undskylde for jeres hjertesorger. Jeg er ikke ansvarlig for deres handlinger, men I fortjener støtte og omsorg. I ville have det bedre uden en partner, som alligevel ikke har sand omsorg for jer, uanset jeres størrelse.

5. Feeders er af natur dominerende og føler tilfredsstillelse ved at have en sengebunden feedee, som er totalt afhængig af dem i et og alt, og ved at bibeholde deres næsten-absolutte magt over dem.

Forkert. Psykologer, der ikke har nogen baggrund i fedtfetichisme bliver tit citeret for at komme med tågede udsagn om feederens underbevidste trang til at holde deres feedee i en tilstand af afhængighed og magtesløshed. De aner ikke, hvad de taler om.
Dominans og underkastelse (også ofte bare kaldet sub/dom) er simpelthen et helt andet sæt fetisher. Feeders og feedees kan måske også udvise disse, men der er intet grundlag for bare uden videre at nævne de 4 i samme sætning. Det er dog bestemt rigtigt, at dominans og underkastelse har nogle anvendelsesmuligheder, når det kommer til at tage på og at spise. Der findes endda en femte fetish, der har sit udspring heri – ”tvangsfodring” Men ikke alle feeders ønsker at dominere eller undertrykke, og heller ikke alle feedees vil passivt acceptere hvad som helst deres feeder siger til dem.
Faktisk er rollerne tit byttet om, når de så endelig dukker op. Feedees kan være seksuelt dominerende eller krævende, mens deres feeders kæmper for at opfylde deres ønsker. Øget størrelse og status kan fungere som magtredkaber i sig selv.
Og så skal man huske, at de fleste feeder/feedee-forhold ikke er nogen af delene.  Husk, at vi er normale mennesker. Generelt ønsker vi normale, ligeværdige forhold, med det lille twist, at den ene af os tager på og den anden hjælper til. Selv par, der har et sub/dom-forhold på soveværelset, sørger oftest nøje for at bevare muligheden for at kunne vælge og samtykke, og har det fint med at have et ligeværdigt forhold i ”det virkelige liv”, mens de beholder fantasien i deres private forhold.

4) Feeders er udnyttende af natur og danner ikke nogen binding til deres feedees ud over den seksuelle.

Hvis du har læst den i punkt 7 nævnte artikel ”Feeders – Size acceptance leeches” (overs.: Feeders – snyltere på accepten af store mennesker”, vil du bemærke nogle ting. Yohannon (artiklens forfatter) refererer til feedees som ”mål” og påstår at det første skridt i en feeders ”proces” er at ”snige sig ind i målets liv” og så ”gøre sig selv følelsesmæssigt nødvendige for målet”, før de afslører, at de er feeders.
Jeg tolererer ikke, at man skjuler elementer af sin seksualitet for sin partner, men denne sprogbrug er frygtelig fjendtlig. Udskift ”mål” med ”romantisk interessant person” og ”snige sig ind i målets liv” med ”begynde at date den romantisk interessante person”, og du vil se, hvad jeg mener. Det er ikke sædvanligt, at feeders er beregnende, skrupelløse maskiner, der er skabt til at udnytte andre. Der er bestemt nogle få, men som jeg bliver ved med at sige, så er de undtagelsen og ikke reglen. Feeders er mennesker med følelser. De bliver forelskede.

Og, siden verden er så højrøstet omkring, at feederism skulle være en skamplet på adipositiviteten, fyldes mange feeders af frygt. De frygter at blive afvist uden videre åp grund af et element af deres seksualitet, som de ikke kan gøre for, og de frygter at blive foragtet af nogen, de elsker, for ikke at have nævnt det noget før. For mange feeders er deres feederism dybt personlig, godt skjult for omverdenen for at undgå latterliggørelse. De er nødt til at kunne stole på nogen, før de er villige til at åbne sig omkring det, og så risikerer de at miste denne relation i tilfælde af en negativ reaktion. Nogle forbliver simpelthen ”i skabet” gennem hele deres forhold, eller kommer med små, svage hints til den alt for vægtfikserede partner om, at de skam ikke behøver at tabe sig for at være tiltrækkende i deres øjne. Andre arrangerer tingene således, at partneren tager på, således at PARTNEREN tager emnet op, og de får en undskyldning for at forklare.

Diskrimination kan ikke bruges som undskyldning for bedrag udf’ørt af feeders og feedees. Men det kan langt hen ad vejen forklare det og menneskeliggøre dem, selv hvis deres handlinger ikke er moralsk helt fine i kanten. Fortsat had og intolerance imod dem vil ikke løse noget – det forværrer kun situationen og gør det blot mere sandsynligt, at de ender med at praktisere bedrag og måske i sidste ende misbrug.

Hvad kan du gøre ved det? Tjah, hvis du er en feeder eller feedee, vær mere åben omkring det! Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort, men jeg vil skrive mere om de finere pointer ved at komme ud af skabet og hvordan du kan gøre feederism til en del af dit liv. Hvis du ikke er, så bare vær så venlig at vise accept og støtte. Du behøver ikke at synes, at det er sexet at tage på for at kunne behandle et andet menneske, som gør, med den respekt og værdighed, det fortjener.

3) Feeders vil forlade deres feedees, hvis de beslutter at stoppe med at tage på eller ikke er i stand til at fortsætte. Eller, feeders vil opfede feedees til en dødeligt farlig vægt og så gå videre til den næste feedee.

En anden trist stereotyp er baseret på kolde, barske realiteter. Der er feeders, som gør dette. Der er feedees, som er døde. De førstnævnte er forbrydere og afskum. De sidstnævnte er tragiske ofre for en lidet dokumenteret og dårligt forebygget form for misbrug.

Der har dog været tilfælde, hvor en feedee er død af vægtrelaterede årsager og det helt og holdent var hendes egne beslutninger og ønsker, der bragte hende til det punkt. Og hvor det er feederens fejl, kan du godt regne med, at han skyder skylden på sig selv og ikke bare går videre, med mindre han er sociopat/psykopat.

(et mindre afsnit med et eksempel er udeladt af oversættelsen, da det ikke helt giver mening. Det formuleres også i korthed i det næste afsnit, så der er ikke gået noget vigtigt tabt.)

Lad mig sammenfatte: Nogle feeders er nogle udnyttende røvhuller, ligesom nogle ”normale” mennesker er udnyttende røvhuller. Gå ikke ud fra, at alle feeders er røvhuller, med mindre du er parat til at antage, at alle mennesker er.

2) Feeders og feedees bekymrer sig ikke om fysisk sundhed, eller er uvidende om det, eller nærer illusioner om at være uimodtagelige for den slags problemer.

Nogle gange sandt. Et af målene med denne blog er at øge opmærksomheden omkring ernæring og at komme med ideer til sikkerhedsforholdsregler inden for feederistiske forhold. Der er allerede masser af feeders og feedees, som faktisk er opmærksomme på risiciene ved at tage på, hvordan man regner på sin korrekte ernæring, og hvordan man opretholder et ordentligt helbred, mens man tager på i vægt. Men der er også mange, som ikke er. Jeg mener selvfølgelig, at det første burde være det standarden. Feederism KAN være selvdestruktiv, og en sund indføring af fetishen i din livsstil involverer ofte, at der bliver lavet nogle kompromiser.

Nogle gange er det en del af en feedees fantasi at kaste alle begrænsninger og hæmninger overbord, og at guffe løs uanset hvordan helbredet har det. ”Sække med fastfood” er en grundingrediens i deres fetish, eller ekstremt overdådige desserter. I det store og hele er disse feedees dog klar over de iboende sundhedsrisici ved junkfood og går kun for alvor ombord i det  ved særlige lejligheder. De foreslår endda, at størsteparten af den helbredsforringelse, der følger med vægtøgningen, faktisk mere er et resultat af en dårligt sammensat kost og mangel på bevægelse.

Og igen, hvis nogen beslutter sig for at at frådse i junkfood hver dag, så er det deres valg. Vi kan tolerere det uden at støtte det. Jeg foreslår bestemt, at alle feederistiske par diskuterer de bedste måder at skabe balance mellem helbred og fantasi. En af de bedre måder er at gøre æd-alt-hvad-du-kan- episoderne til en mindre hyppig begivenhed. Jeg vil sandsynligvis skrive mere om dette senere.

1) Feeders og feedees prioriterer deres fetish over andre aspekter af livet.

Dette er en bred paraply, som dækker alle de stereotyper, jeg har nævnt. Der er feeders og feedees, som finder det mere vigtigt at tage på end at tage hensyn til helbredet, kærligheden og den moralske integritet, men de repræsenterer ikke normen.
De fleste af os er mennesker først og fremmest – mænd, koner, kærester – og feeders og feedees som det andet. Det er den ordentlige prioritering af liv over for fetish. Næsten enhver kritik, der rettes mod feederism, er i virkeligheden en kritik af, når det bliver overdrevet. Majoriteten af feeders og feedees er ansvarlige, fornuftige voksne, der udøver deres ret til livet, friheden og til at søge at opnå lykke – på de måder, de nu vurderer som værende uskadelige, ja, fornuftige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s