Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Slankekure – en pengemaskine

Skriv en kommentar

Slankekure - en pengemaskine

Folk bruger verden over enorme summer på at tabe sig, og hvert år sættes der nye rekorder. I 2013 blev det anslået, at der alene i USA det år ville blive brugt 61 milliarder dollars på vægttab, eller omregnet ca. 335 millarder kr.
Der findes mere end 90 (halvfems!) lande i verden, hvis totale årlige bruttonationalprodukt (BNP) er MINDRE end det beløb!
Med andre ord kunne de penge, amerikanerne alene bruger på at forfølge den slanke linje, økonomisk set køre fx Island, Armenien, Madagascar, Gambia og Liberia – samtidig!
Eller sat på spidsen på en anden måde: Der er over 1 milliard mennesker på Jorden, som må klare sig for under 7 kr. om dagen, hvilket regnes for at være fattigdomsgrænsen de fleste steder. Hvis amerikanerne alene i stedet brugte deres slankepenge til at give 1 dollar (ca. 5,50kr. ) ekstra om dagen til at hjælpe nogle af disse mennesker over denne grænse, ville 167 millioner mennesker kunne tage skridtet ud af fattigdommen. Medregner vi resten af den vestlige verdens udgifter til kampen mod den slemme vægt, ville det sandsynligvis betyde, at alle mennesker på planeten kunne hives ud af den armod, de lige nu må leve deres liv i.

Det kan man jo bruge til at strikke mange sjove konklusioner sammen. Prædikerne af det hellige slankebudskab ville sandsynligvis sige, at så burde folk jo sørge for slet ikke at tage på fra første færd – men på den anden side kunne man jo også slappe lidt mere af omkring hele det her fedthysteri og lade VÆRE med at gå på allehånde kure. Som nævnt i et tidligere indlæg her på bloggen viser nyere forskning alligevel, at de fleste slankekure gør mere skade end gavn for kroppen. Tyg på den…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s