Rundt er Smukt

Stedet, hvor fedt er flot, deller er dejlige og buttet rimer på nuttet

Velvet d’Amour

Skriv en kommentar

Velvet d'Amour

I 2006, på tredje dag i Paris’ modeuge, rasede debatten om de magre modeller og om, hvorvidt man skulle begynde at udelukke modeller med et BMI på under X. Lidet vidste man, at denne dag skulle blive noget særligt, men da catwalken pludselig gav genlyd af anderledes faste trin end den sædvanlige trippen fra de udsultede modeller, indvarslede det en ny æra inden for mode.
Kritikerne så op, og deres øjne mødte et syn, de sent skulle glemme. 131 kg ypperlig kvindelig skønhed fordelt på bare 165 cm kom selvsikkert marcherende ned mod dem, klædt i noget, hvis formål det tydeligvis ikke var på nogen måde at tilsløre det faktum, at to af hendes afmagrede kolleger snildt kunne være inden i hende – og have godt med lebensraum i tilgift. Velvet d’Amour blev med ét både kendt, elsket og frygtet. Modedesigneren Jean Paul Gaultier havde ramt plet med sin satsning, og siden har modeverdenen aldrig rigtig været den samme som før. Slankhedstyranniets polerede overflade er begyndt at slå revner, og andre modeller som Velvet er begyndt at dukke op på steder, hvor det før var utænkeligt.

Det lykkedes en journalist at fange den smukke model lige efter showet og få et langt interview med hende. Klik her for at se nogle af de guldkorn, journalisten fik med sig fra Velvet d’Amour:

Velvet er født i USA, men har i en længere årrække boet i Paris. Overrasket måtte journalisten konstatere under interviewet, at uanset hvilken fordom, hun præsenterede hende for, havde hun begavede, velformulerede og kække svar parat. Ingen tvivl om, at her var der en kvinde, der havde sine meningers mod og som havde i sinde at tage kampen op mod hadet mod og fordommene om tykke mennesker og den grundlæggende mangel på accept af, at de er fuldstændig ligeværdige med slanke mennesker i enhver henseende.

I løbet af interviewet får Velvet d’Amour sagt så mange guldkorn, at det vil være umuligt at få det hele med, men et enkelt et skal der med her:

Journalisten siger på et tidspunkt:

En del kvinder der er en smule større end gennemsnittet, føler sig utilpas, når de er sammen med tynde kvinder.

Hvortil Velvet d’Amour svarer:

Åh, det gør jeg ikke. Jeg elsker det. Ser du, jeg startede egentlig med at fotografere modeller, og det er faktisk her, min størrelsesaccept opstod. Fordi jeg “skød” modeller, og ikke havde det godt med min krop, og der er altså altså tale om kvinder, der var billedet på ideel skønhed. Og jeg tænkte: “De er jo ikke tilfredse med sig selv”. Det var det, der var så utroligt i mine øjne, det var en kæmpe åbenbaring, faktisk. At dér stod jeg med disse idealer for kvindelig skønhed, og de hadede deres kroppe. Så hvis disse kvinder, der repræsenterer vores samfunds kvindelige skønhedsidealer, hader deres kroppe, hvad er det så lige, der foregår?

Interviewet, som er langt og særdeles læsværdigt, kan findes i sin fulde udstrækning her.

I et andet interview rammer Velvet også plet. Adspurgt, om hun opfatter sig selv om sund, svarer hun:

– Selv om jeg ofte før har besvaret det spørgsmål, indrømmer jeg, at det forarger og forvirrer mig. I kraft af, at jeg hører til plus-størrelserne, tager man for givet, at jeg stiller mit helbred offentligt til skue, hvorimod mine mindre modstykker, det være sig i dans, film eller i mode, aldrig bliver spurgt om deres helbredstilstand. Jeg drikker ikke alkohol, og jeg har aldrig gjort det, jeg tager ikke narkotika og har aldrig gjort det, jeg ryger ikke og jeg har aldrig gjort det, mens mange af de selv samme modstykker gør en, eller en kombination, af de de ovennævnte ting, og alligevel undgår de, blot fordi de vejer mindre end jeg, fuldstændig  dette nedladende spørgsmål.

Velvet d’Amour er i øvrigt nu 40 år gammel og dermed levende bevis på, at bare fordi man kan sætte flueben ved fyrre og fed, betyder det sandelig ikke, at man også er færdig. Flere billeder af hende kan findes ved at google hende eller ved at klikke her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s