Hvem opfeder hvem?

(Har du lige læst indledningen til denne beretning i bloggen, så gå et halvt skærmbillede ned. Der starter selve interviewet)

Der hersker mange fordomme om parforhold, hvor den ene af parterne bliver fedet op af den anden. Mange har en tendens til at se den person, der bliver fedet op som et offer, men det er lige så stor en fejltagelse som at tro, at alle kvinder i almindelige ægteskaber bliver misbrugt af deres mand. Enktelte gange får feederen sat gang i noget, der ender med at blive noget ganske andet, end han/hun til at starte med havde tænkt sig, men hvor det senere viser sig at blive starten på en eventyrlig rejse, ingen af parterne havde forestillet sig i begyndelsen.

Rundt Er Smukt’s skribent har mødt Morten, der fortæller sin historie i håbet om, at den kan komme andre til gode. Mødet med Morten afslører en bemærkelsesværdig mand: Morten er en herre med pondus, og uanset hvilken skala, man dømmer efter, kan man ikke komme uden om, at han er slet og ret fed. Alt er stort ved Morten; lige fra armene, der nok kan slå en bodybuilders i omfang, men næppe i proteinindhold, over den omfangsrige mave, der har delt sig op i flere udad- og nedadstræbende folder, til lårene, der med lethed når hinanden, selv om han står med let skrævende ben. Samtidig med, at dette indtryk har bundfældet sig, trænger der sig et andet, i denne situation uvant, indtryk på: Morten virker inderligt tilfreds med situationen – en kombination, der ville virke utænkelig i de fleste menneskers øjne. Jeg går Morten på klingen:

R- Lige for at få det helt på plads: Hvad hedder du?

M – Morten

R -Hvad vejer du?

M – Nu?

R – Ja

M – 213,2 kg

R -Det lyder som en vægt, de fleste ville være utilfredse med. Er du også det?

M -Ikke længere, jeg var ikke så tilfreds da jeg vejede de 140-150kg, men når du kommer op på den vægt, jeg er nu, begynder man at kunne lide det og vil egentlig gerne mere.

R -Du siger, at du vejede 140-150kg. Hvor længe er det siden?

M -Puha… det må være omtrent 8 måneder siden omtrent. Min vægt tog virkelig fart på det tidspunkt, næsten ukontrolleret.

R -Hvad skete der da, siden du pludselig begyndte at tage så meget på?

M -Jamen, jeg tror egentlig, det var en kombination af, at min krop kom op på et nyt stadie af fedme, altså at den begynder at forlange mere, end hvad den har brug for, og så kærsten der øger ens indtag drastisk.

R -Du siger, at din kæreste spiller en stor rolle i det her. På hvilken måde?

M -Hun laver utrolig meget mad, sørger for der hele tiden er snacks på nær hånd, ingen frugt, intet sundt i huset, der er konstant kalorier i nærheden af mig, og det sørger hun for. Om hun har tilføjet noget nyt i maden for at øge kalorie indtaget kan jeg ikke påpege. Men hun gør et fantastisk arbejde i at få mig større.

R -Det lyder, som om hun er meget bevidst om, at hun feder dig op. Var det en idé, hun selv fik?

M -Ikke helt… Det skyldes nu nok mig der fik hende ind i alt det her. Det er nu en længere historie.

R -En længere historie, der nu nok kunne være interessant at høre.

M -haha ok..ehm..

M -lad mig se…ok…

M -Jamen.. det begyndte jo med at jeg blot ville have lidt flere kg på min kærste, dog uden hendes godkendelse, så det var egentlig noget som foregik i skjul.

R -Var hun meget tynd den gang?

M -Hun vejede omtrent 62-64kg

R -Så hun var altså, hvad der i folkemunde kaldes normalvægtig dengang.

M -Det er hun skam stadig

R -Så hun endte med ikke at tage på trods dine planer?

M -Ak jo.. det blev da til 15kg, så hun har den krop med en lille fedtlag på sig, lidt bredere hofter og så en lille mave, sådan som en kvinde nu burde være… lidt fedt på kroppen.

R -Men så var det, det det gav bagslag?

M -Ja det var det. Dum som jeg var, havde jeg en madplan til hendes opfedning, som hun så fandt, hvor jeg jo så måtte krybe til korset og tilstå, hvor hun så derefter begyndte min opfedning som en payback. Dog er hun begyndt at kunne lide, hvordan min krop udvikler sig, og min fedtplacering.

R -Hvad vejede du selv den gang, du blev taget på fersk gerning så at sige?

M -Det er nu lang tid siden, så kan ikke huske det helt præcise tal, men det var, som jeg husker det, omkring 115-120kg.

R -Så allerede den gang ville de fleste betragte dig som en middelstor fyr?

M -Jeg har nu ikke set så stor ud grundet min vægt; jeg lignede nok en som vejede 95-100kg, grundet muskler osv.

R -Hvilke følelser rørte der sig i dig, da din kæreste opdagede dig?

M -Jeg var pissebange for at sige det lige ud, jeg tænkte bare, at nu var det slut mellem hende og mig, men gudskelov havde hun andre planer. Hun har også tilgivet mig for det, da hun nu har krammet på mig. Hun er stærkere, end jeg er, og langt mere dominerende nu også, da min vægt er blevet så høj. Ikke at jeg ser det som noget negativt, men det er nu bare sådan, tingene er nu.

R – Var du også skuffet? Hvor meget havde du gerne set, at hun kom til at veje?

M -Jamen, jeg havde nu i sinde at få hende op på de 85-90kg – meget beskedent. Det var nu min opfattelse af den ideelle kvinde i mine øjne.

R -Hvad følte du, da du fandt ud af, hvilke planer hun havde med dig?

M -Lidt bange, men hun var sgu så kærlig, men samtidig også lidt hævngerrig.

R -Ved du, om det var en idé, hun pludselig fik ud af den blå luft, eller om hun havde gået og ønsket dig større før afsløringen?

M -Tror, det var en ide, der kom ud af den blå luft, som hun så har taget til sig og elsker nu.

R -I starten var det altså ren hævn, der var tale om. Kunne hun lide at se dig blive større lige fra begyndelsen? -Eller var det noget, der kom med tiden?

M -Det var ren hævn fra starten, det vil være mit gæt. Så begyndte hun så at kunne lide de fedtfolder og hængemaven, der nu kom med tiden – og at kunne lide kontrasten mellem hende og mig, hvilket skubbede til hendes grænse.

R -Ved du, hvor hendes grænse gik, før den blev skubbet? Havde hun planer om at stoppe, når du nåede en bestemt vægt?

M -Hendes grænse var nok ved omkring den vægt, jeg var på, da hun tog mig på fersk gerning. så kom hævnen til, og min vægt blev øget, hvilket fik hende over den grænse hun syntes var “acceptabelt”. Jeg kan huske, at vi sov i sengen, hvor jeg vågnede næste morgen, og hun så sagde, at hun havde tænkt over det hele aftenen, og hvis jeg skulle blive tilgivet for det, jeg havde gjort, skulle jeg op på de 150kg.

R -Ja, der var jo et stykke vej til på det tidspunkt. Hvor lang tid tog det dig at nå de 150 kg?

M -Det tog ikke mere end 4 måneder.

R -4 måneder? Hun har været effektiv!

M -Også i den grad.

R -Hvad rørte der sig i dig, da du hørte “dommen” 150kg blive fældet over dig?

M -Der var ikke så meget, der rørte sig i mig, jeg tænkte bare, at jeg skulle op på 150kg for at kunne blive sammen med hende. Men ja… de 150kg kom jo så, hvor hun så sagde, at jeg var tilgivet, og om jeg ikke kunne tage 10kg mere på, da hun har nydt at tage sig af mig på denne her måde og se min krop udvikle sig.

R -Så hun ville have dig til at tage endnu mere på? Var det et spørgsmål, du havde set komme?

M -Jeg havde en mistanke, men havde ikke set den komme, så jeg var lidt ude af den, da hun spurgte, og sagde egentlig bare ja – og dér ramte det “nye stadie af fedme” så, hvor vægten så tog fart.

R -Så kan jeg selv regne ud, at det ikke kan have taget meget mere end 5 uger for dig at opfylde hendes ønske. Hvad skete der så? Hvordan var hendes reaktion, da hun så tallet 160 på badevægten?

M -Jamen de 160kg ramte jo, og hun var jublende lykkelig over resultatet, tog før og efter billeder af mig til vores “scrapbook”, men hun ville gerne have mere, så hun bad om 10kg ekstra. De 170kg kom så, og nye billeder og mål blev taget, hvor hun så bad om 10 mere. Ved de 180kg sagde hun så, at vi ville stoppe ved de 190kg og ikke mere derefter, hvilket jeg så gik med til.

R -Og hvordan føltes det at stå der som en 180-kilos mand foran sin kæreste og blive bedt om at tage 10 kilo mere på?

M -Jamen jeg tænkte jo bare, det var blot 10 sølle kg på min allerede 180kg fede krop… så jeg gik jo med til at vi stoppede ved 190kg.

R -Taget i betragtning, hvad der bliver vist i medierne, er det ikke lige det spørgsmål, man forventer at høre fra sin kæreste.

M -Helt enig, dog viste det sig også anderledes ved de 190kg.

R -Ja, hvad skete der så ved de 190? Kunne hun holde sit løfte?

M -Ved de 190kg var hun jublende glad ligesom altid når jeg har taget på, men hun sagde så her noget andet hvilket fik mig til at se det som en udfordring.

Efter en kort kunstpause løfter Morten sløret for kærestens udfordring:

“Du er så tæt på 200kg så hvorfor ikke gøre det? Eller er du bange for du ikke kan, fede?”

R -Og du tog handsken op?

M -På det tidspunkt tænkte jeg ikke over det “mindfuck” hun lavede med mig der, så jeg sagde bare “IT’S ON!” Jeg var så tæt på de 200, så hvorfor ikke? Det var jo bare 10kg…

R -Så en måned senere havde din kæreste 200 kilo mand. Hvad så? Det er jo kun de færreste forundt at nå dén milepæl?

M -Jamen vi fejrede det jo, hun var så glad for, at den mand, hun elskede, ville gøre det her for hende, hun elskede den enorme kontrast mellem hende og mig, hun elskede at lege med mit fedt. Hun elskede i alt ved min krop.

De 200kg fejrede vi, selv´om det lyder meget kliché, med en kage, hvor der stod 200kg på, og et enormt måltid, hvor der selvfølgellig skulle spises op.

R -Og sagde hun så, at nu var hun tilfreds?

M -Ikke helt.. hun sagde under middagen, at hun var så lykkelig, at jeg var på de 200kg, at hun ville sætte et nyt mål for mig.

M -Og hvilket mål satte hun så denne gang?

M -Jamen da jeg allerede var så overvægtig og fed og på de 200kg, så tænkte hun at målet skulle være noget ekstraordinært, ikke blot de sølle 10kg ad gangen… Så målet blev sat til 250kg, og så måtte vi se derfra, om vi skulle gå højere.

R -Og du godtog hendes ønske?

M -Jeg var lidt imod, da jeg allerede havde lidt besvær med at gå osv, men turde ikke sige nej.

R -Tøvede du til at starte med? Brugte hun nogen overtalelsesmidler?

M -Jeg tøvede lidt, ja, hun truede lidt med at binde mig til sengen og fede mig op på den måde i stedet, så jeg måtte jo vælge hvordan det skulle foregå.

R –Kunne hun have fundet på det?

Morten smiler ved tanken: -Haha nej, det kunne hun ikke

R -Hvad var dine tanker om at sidde med en kæreste, der ønskede, at du kom til at veje et kvart ton – mere end dobbelt så meget som den i forvejen lidt kraftige fyr du var, da I blev et par?

M -Jamen der var ikke så mange tanker egentlig.. jeg tænkte bare, at jeg havde et mål og jeg skulle spise… lidt hvad en ekstrem overvægtig person ville sige… haha

R -Det lyder, som om mad betyder meget. Har dit forhold til mad ændret sig?

M -Absolut! Hvis man sætter sig ned og tænker over det, bliver min hverdag associeret med mad… alt handler om mad. Hvis vi skal hygge os med en god film, er der mad indblandet. Når jeg skal ud af sengen, skal jeg have mad. Bare når vi snakker, skal jeg have et eller andet i munden. Frugt og grønt er stort set forsvundet i min dagligdag, men jeg får dog juice osv. for at holde min vitaminbalance i orden. Men frugt og grønt er der ikke mere af, det er erstattet af fede varer i stedet.

R -Hvad så, hvis du ikke får mad? Har du prøvet at måtte undvære mad af en eller anden grund her på det sidste? Hvad gør det så ved dig?

M -Jamen, jeg bliver irriteret og får hovedpine. Jeg har en afhængighed, det lægger jeg ikke skjul på.

R -Tror du selv, at du når de 250kg?

M -Det må tiden jo vise, men jeg er overbevist om, at den nok skal komme medmindre der sker noget i mellemtiden, men det er ikke nogen bekymring for mig. Vi har snakket om immobilitet, men det er dog langt ude i fremtiden og meget krævende. Mange vil nok tænke at en person som mig er skør i bolden og burde bekymre mig om mit helbred osv.

R -Jeg fornemmer, at der kommer et “men”?

M -Det gør der, ja. Men når du kommer op på en bestemt vægt og har en person som elsker dig for den størrelse og blive større oveni, så vejer det positive mere end det negative. Mit helbred eksisterer stort set ikke i mine tanker, da jeg elsker min krop, fordi hun elsker den, som den er, og bliver. Vi tænder begge på min størrelse og er begge lykkelige, som alle burde være.

R -Så du har valgt at sige, at du er ligeglad med at løbe en ironman og blive 90 år gammel, bare du og din kæreste er lykkelige sammen?

M -Lige netop, jeg elsker min krop, hun elsker min krop, vi elsker begge min forvandling og udvikling, og vi er begge lykkelige. Personligt ville jeg ønske ALLE kunne prøve det blot én gang i deres liv. Ikke at man skal op på 200kg eller noget. Start ud i det små og se det an.

R -Så filosofien her må være, at 100 kedelige år er værdiløse sammenlignet med nogle færre, men til gengæld lykkelige, år?

M -Ja, lige akkurat.

R -Du nævnte tidligere immobilitet, altså at miste evnen til at komme omkring uden hjælp. Hvilke følelser kan du læse i ansigtet på din kæreste, når I taler om det?

M -Det var nu hendes ide, tror hun ville elske det, men det kræver nu mest fra min side at gå med til det.

R -Hvad sagde hun om det, da I diskuterede det?

M -At jeg ville elske det, og at hun ville elske at se min krop have så meget fedt på sig, at jeg ikke ville kunne gå.

R -Så hun prøvede at overtale dig til at blive så fed, at du ikke kunne komme ud af sengen?

M -Ja, det gjorde hun. Man kan sige, hun er blevet lidt ustoppelig, men lad os nu se, om det kommer så langt.

R -Hvad siger familie og venner til alt det her?

M -De er selvfølgelig ikke så begejstret for det, men jeg har sagt til dem, at det er mit liv, og de har sgu egentlig bare at acceptere det eller blande sig udenom.

R -Ved nogen, at det er din kæreste, der feder dig op?

M -Hendes veninder gør, og jeg er skam også blevet fremstillet foran dem, så de kan se hvordan min krop har placeret sit fedt.

R -Og hvordan reagerer hendes veninder på det?

M -Jamen de var da nysgerrige, men stadig skeptiske. De synes jo, det er noget underligt noget, men kan godt se, hvad der kan gøre, at man elsker det. Det var ikke noget for dem, men de har dog nu set hvad deres veninde har gang i og støtter hende i det. Det var dog mest den “scrapbook”, vi har, som de syntes var utrolig spændende. Eller spændende er måske ikke ordet… de fandt det interessant at se min krops udvikling.

R -Det er meget modigt af både hende og dig at stå frem her i en verden, der er så fyldt med fordomme og had over for fedt.

M -Ja… desværre er verden sådan i den vestlige del af verden, og jeg ved, der er flere som os derude, der ikke tør at tage springet, men hvis folk har mod på det, er de velkommne til at kontakte os og vi kunne få gang i noget opfedning.

R -Har I mødt andre mennesker i det virkelige liv, der fandt det, I gjorde, mere end bare interessant og måske ligefrem kunne tænke sig at prøve selv?

M -ikke endnu desværre.

R -Har du introduceret din kæreste til de grupper og hjemmesider, der er på nettet omkring hele feeder/feedee/FA-verdenen?

M -Hun har set dem, ja, men hun bruger dem dog ikke så meget.

R -Man kunne jo godt have forestillet sig, at hun havde hentet “inspiration” på nettet, så det var derfra, hun havde sit ønske om at få dig endnu større.

M -Det kan jeg ikke udtale mig om, men mon ikke hun har snakket med nogen om det immobilitet.

R -Jeg kan jo se, at du bruger internettet og opsøger disse grupper. Har du noget bestemt mål med at komme et sted som på fx FantasyFeeder, hvor jeg ved, at du har din faste gang?

M -Generelt bare, at møde andre gainers (gerne af de kvindelige køn), som muligvis kunne tænke sig at tage på sammen med kærsten og mig.

R -Så du kunne egentlig godt tænke dig at få etableret en lille ta’-på-klub?

M -Absolut. Ville ønske flere folk gjorde det.

R -Har du en fornemmelse af, om der er mange, der går og bærer på tanker og lyster som dem, du og din kæreste har, men som ikke tør “komme ud af skabet”?

M -Mange… men de undertrykker den trang, desværre.

R- Er det det indtryk, du får, når du taler med folk på nettet?

M -Ja, når man har gang i sådan noget som hun og jeg har, så kan man sgu se nogle signaler fra folk.

R -Det lyder spændende. Kan du komme med nogle eksempler?

M -Jamen, jeg tænker nu bare folk som kigger efter kvinder med lidt fyldige former… ikke over 100kg af slagsen, men blot de 80-90kg. Det er jo et tydligt, at de har en tendens for nogle, som er lidt større, end hvad der betragtes normalt.

R -Her, inden vi runder af: Hvad ser du, når du ser dig i spejlet, og hvordan føler du dig i din egen krop?

M -Jamen jeg ser en utrolig ekstrem fed person, med hængemave, fedtfolder overalt, flaparme fyldt med strækmærker, lår som gnider sig op ad hinanden. Fedtfold på knæene; der er stort ikke noget, som ikke har fedt på sig.

R -…Og det syn ville jo være nok til at få en gennemsnitsdansker til at storme ned til diætisten. Men du og din kæreste føler tydeligvis anderledes omkring det.

M -Haha ja, det går nu den anden vej hos os.

R -Ja, det lyder, som om det syn snarere får din kæreste til at storme ud til gryderne i køkkenet og ikke til Vægtvogterne.

M -Absolut.

R -Nu skal vi til at runde af. Hvis der var en sidste ting, du kunne sige til dem, der læser dette interview, hvad skulle det så være?

M -Gør det! Bare gør det!

Efter at have afsluttet interviewet med Morten, sludrer vi om løst og fast; om der skal billeder med, og hvor meget jeg skal justere på interviewet. Selv om Morten er enig i, at billeder ville understøtte interviewet, er de også en privat sag, som er resultatet af noget, der foregår mellem ham og hans kæreste i deres intime forhold. Jeg kan jo kun være enig og vælger også, ud over at renskrive interviewet om aftenen, at holde ord for ord, som da vi talte sammen, bortset fra lidt grammatisk opstramning hist og pist.

Mortens beretning giver de vestlige fedt-tabuer et voldsomt skud for boven. Den repræsenterer et syn på tingene, der lægger sig stort set diametralt modsat af alt, hvad der prædikes både i medierne og fra mund til mund. Det er glædeligt, at der stadig er nogle derude i den store verden, som tør stå ved at synes noget andet end flertallet og oven i købet formaster sig til at have det fint med det.

Når Morten skal rejse sig, sker det med synligt besvær. Det kræver noget tilløb og balancearbejde at få den omfangsrige krop på højkant – og at holde den dér. Han puster noget, da vi tager afsked, men jeg ved også, at det for ham ikke er en gene men stort set det modsatte: Et tegn på, at hans krop er, som kæresten og han bedst kan lide den.